Jobbet "Vi søger en bygherrerådgiver" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Lilholm & Partnere søger en bygherrerådgiver

Ønsker du nye omgivelser og udfordringer er du måske vores nye bygherrerådgiver.

Lilholm & Partnere leverer uvildig bygherrerådgivning inden for bygge- og anlægsområdet og arbejder hovedsageligt for offentlige kunder. Vores vision er alene at varetage bygherrens interesse som en kompetent og professionelle sparringspartner. 

En typisk opgave omfatter - Planlægning og programmering, tids-, aktivitets- og økonomiplanlægning, udarbejdelse af udbudsstrategi, rådgiver- og entrepriseudbud, evaluering og kontrakt samt efterfølgende opfølgning på projektering og udførelse.

Vi forestiller os, at du er ingeniør, arkitekt eller har anden relevant uddannelse.

Du har analytiske evner, kan strukturere og designe et værdiskabende projektforløb samt lede og formidle et godt og konstruktivt samarbejde mellem projektets partnere.

Vi sætter medarbejdernes udvikling og trivsel højt og arbejder i et kreativt miljø med videndeling og sparring mellem engagerede kollegaer. Således er der rig mulighed for udvikling af personlige kompetencer og interesser.

Der er tale om en fuldtidsstilling med et ballanceret forhold mellem familieliv, fritid og arbejde. 

Ønsker du yderligere informationer om stillingen er du velkomme til at kontakte Jørgen Lilholm på 2177 2707 eller på e-mail: jl@lilholmogpartnere.dk, ansøgningen sendes via "Ansøg" linket.
Du er også velkommen til at orientere dig om firmaet på www.lilholmogpartnere.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder