Jobbet "Specialist/økonom til forretningssystemer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Specialist/økonom til forretningssystemer (SimCorp Dimension) i IT Capital Markets

Har du, hvad der skal til for at stå på mål for en forretningskritisk systemplatform? Kan du bevare overblikket og samle trådene i en hektisk hverdag med mange opgaver for finansafdelingen, koncernøkonomi, risiko, asset management og porteføljeadministrationen?

Supportér forretningsenheder på SimCorp Dimension platformen
Hos Nykredit er vi overbeviste om, at førsteklasses systemer og processer er med til at give forretningen en afgørende fordel. Vi tilbyder her en mulighed for at komme helt ind i centrum og arbejde med den strategiske platform for Danmarks ledende fondsadministrator og Europas største private obligationsudsteder. Som specialist bliver din primære opgave at yde forretningsmæssig support til brugere af vores SimCorp Dimension platform på tværs af flere forretningsenheder.

Du skal være superbruger på vores omfangsrige og komplekse SimCorp Dimension platform og primært yde 1st og 2nd level forretningssupport samt arbejde med systemopsætning og drift.

Udover forretningssupport vil der være udviklingsopgaver, hvor du er med til at identificere behov for løsninger og procesforbedringer samt deltage i implementeringen af løsningen.

For at understøtte forretningens behov bedst muligt har du allerede (eller ønsker at opbygge) indgående kendskab til det at drive finansiel virksomhed, samt tilhørende systemer og processer. Er du nyuddannet lover vi dig adgang til en stejl læringskurve og en spændende mulighed for at arbejde i skæringspunktet mellem forretning og IT.

Økonom med indsigt i finansielle markeder og interesse for IT
Du har en kandidatgrad i økonomi og en god forståelse for de finansielle markeder, herunder afvikling af handler og værdiansættelse af instrumenter. Samtidig har du en interesse for IT, og hvordan IT spiller sammen med forretningsprocesser. Det er en fordel men ikke en nødvendighed, at du har erfaring fra området og kendskab til SimCorp Dimension.

På det personlige plan er det vigtigt, at du trives i en udadvendt rolle med fokus på at servicere brugere. Du er nysgerrig og er hurtig til at tilegne dig ny viden og sætte dig ind i nye områder. Endelig har du lyst til at blive udfordret fagligt og trives med, at der bliver stillet krav til din performance.

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af et team af dygtige specialister forankret i IT Capital Markets, der understøtter forretningsenheder inden for Nykredit Markets, Asset Management samt Finansafdeling med IT-løsninger. I IT Capital Markets kan du trække på godt 70 fagligt stærke kolleger med forskellige baggrunde.

SimCorp Dimension er Nykredit koncernens portefølje- og risikostyringssystem. Det er herfra, vi styrer fundingen af vores realkreditudlån på mere end 1.000 mia. kr. og håndterer forvaltningen af mere end 700 mia. kr. af både egne og kundernes midler.

Interesseret?
Så søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen, kontakt afdelingsdirektør Claus Anker, 4455 2241 eller senior rekrutteringspartner Tine Wilhelmsen, 4455 5789.

Ansøgningsfrist: 16. december 2016

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder