Ingeniør/officer

Arbejdssted
Ballerup
Oprettet
30. november 2016
Udløber
31. december 2016
Ref
80963
Kontakt
Morten Sørensen - Tlf. 7281 5211
Jobtype
Fastansættelse

Ingeniør/officer til forsvarets kapacitetscenter for kommando og kontrolsystemer  

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup søger en ingeniør/officer til kapacitetscenter for kommando- og kontrolsystemer.

Om os
Kapacitetscenter for kommando- og kontrolsystemer er en sektion, der er ansvarlig for anskaffelse og drift af landbaserede kommando og kontrolsystemer, samt sensorer til Flyvevåbnet og Søværnet. Vores ansvar omfatter materielkapaciteter som C2 systemer, Vessel Traffic Systemer, informationssystemer, data & display systemer, semioperative systemer, IP netværk, mobil Control and Reporting Center og sensorer. Materielansvaret indbefatter ligeledes materielsikkerhed, lagerstyring, faglig rådgivning samt budgettering og økonomistyring.

Kapacitetscenteret, der har 6 medarbejdere, er en af 7 sektioner i Værnsfælles Forretningsområde i divisionen Kapacitetsansvarlig Luftsystemer. Medarbejderne har en stor berøringsflade, såvel internt i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som med leverandører og kunder - særligt i form af de enkelte værnsstabe i Værnsfælles Forsvarskommando.

Om stillingen
Som ingeniør/officer i kapacitetscenter for kommando- og kontrolsystemer skal du løse opgaver inden for områderne:

  • Implementering af nyt NATO C2 system ved Flyvevåbnet og efterfølgende drift af systemet.
  • Drift og videreudvikling af farvandsovervågningssystem for Søværnet.
  • Deltage i NATO møder inden for fagområdet.
  • Råde og vejlede i forbindelse med internationalt samarbejde om udveksling af information.
  • Foretage markeds- og leverandørundersøgelser i forbindelse med anskaffelses- og modifikationsprojekter. 
  • Anskaffe, installere, idriftsætte og introducere nyt materiel, herunder funktionsteste og udarbejde dokumentation i forbindelse med projektaflevering.

Der skal påregnes rejseaktiviteter i forbindelse med deltagelse i opgaveløsningen samt møder med vores samarbejdspartnere i ind- og udland.

Om dig
Du har en relevant ingeniør eller anden teknisk uddannelse på akademisk niveau - gerne med erfaring fra et eller flere af følgende områder: projektarbejde, IT realtidssystemer, IT sikkerhed, sensorintegration og netværk. 
Du har lyst og evne til at sætte dig ind i kommando og kontrolsystem området og samtidig kunne styrke området med din ingeniørmæssige faglige baggrund.
Du er i stand til selvstændigt at kunne håndtere omfangsrige og komplekse sager. 
Du er sprogligt begavet og velformulerende - både mundtlig og skriftligt. 
Du har erfaring med internationalt samarbejde og besidder engelskkundskaber på højt niveau. 
Du arbejder struktureret og er omhyggelig samt bevarer overblikket selv i en hektisk hverdag. Opgaverne i sektionen udvikler sig til stadighed, hvorfor du skal være fleksibel og omstillingsparat. Vi arbejder i storrumskontorer, hvilket giver et dynamisk og samarbejdsorienteret miljø med fagligt engagerede kollegaer.

Det er ikke en forudsætning, at du kender til de eksisterende kommando- og kontrolsystemer. Du vil, efter ansættelse, modtage en række funktionsrelevante kurser.

Alternativt skal du være officer og have gennemført Videreuddannelsestrin I/Ledere (VUTI/L) eller er i gang med at gennemføre VUK. 

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling med fast tjenestested i Ballerup og er til besættelse fra 1. februar 2017 eller snarest derefter.

Hvis du er ingeniør vil du blive ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten. Ved ansættelser i Forsvaret er der mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen. Til ansættelsen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%.

Som officer vil stillingen besættes efter protokollatet af 27. oktober 2015 om officerer, beredskabsofficerer, auditørfuldmægtige, elever på grundlæggende officersuddannelse, elever på sprog- og reserveofficersuddannelserne samt officersaspiranter ved Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriet, i henhold til gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4 som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand i Forsvaret inden for hovedfunktionsniveauet (sekondløjtnant til og med major/orlogskaptajn), kan du vælge at bibeholde denne ansættelsesform. Du vil da fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarets Personeltjeneste (nu Forsvarsministeriets Personalestyrelse) og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.

Der vil være mulighed for at forhandle tillæg.

Stillingen er til besættelse 1. februar 2017.

Ansættelsen er betinget af, at du til enhver tid kan bestå Forsvarets systematiseret helbredsundersøgelse og kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Ansøgere skal kunne opnå sikkerhedsgodkendelse samt opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Dette betyder, at du blandt andet er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer med videre.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Morten Sørensen, på telefon 7281 5211.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personelstyrelse, HR konsulent Martin Fyrstenberg på telefon 7281 9176.

Ansøgningsfristen er den 31. december 2016. Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Ansøgningen sendes elektronisk via "Ansøg" link. FOKUS og referencer kan vedhæftes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingen fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og innovation.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder