Jobbet "Projekt- og entrepriseledertalent til udvikling og kontraktstyring" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projekt- og entrepriseledertalent til udvikling og kontraktstyring i Vejdirektoratet

Vil du være med til at sikre, at trafikanterne kommer nemt og sikkert frem - også om vinteren? Afdelingen for Vintertrafik i Aalborg søger en medarbejder, der ønsker at arbejde med ledelse af udbud, kontraktstyring, kvalitetssikring og arbejdsprocesser.
 
Vi tilbyder:
Vejdirektoratet arbejder målrettet på en effektiv og sikker trafikafvikling på statens vejnet med fokus på, at trafikanterne kommer nemt og sikkert frem. Vi tilbyder en stilling, hvor du får mulighed for at skabe resultater indenfor vinterområdet.
 
Vejdirektoratets afdeling Vintertrafik er inddelt i tre team, hvor den ledige stilling er en del af Team Entrepriser, som primært arbejder med indkøb, kontraktstyring og kvalitetsopfølgning, herunder opgaver som kontakt med entreprenører, udbudsændringer, udvikle procedurer for bl.a. kvalitetssikring, afrapportering af resultatmål, udarbejdelse af evalueringsrapporter og ministerbetjening.  Arbejdet foregår i tæt samarbejde med de øvrige to team, Team Udvikling og Team Vinterservice.
 
Du får kontakt med entreprenører og leverandører, og en del af arbejdet er at fortolke kontraktmateriale i sammenhæng med hele driften på vinterområdet. Der er brug for en kollega, der kan arbejde med projekt- og entrepriseledelse af udbud og udviklingsopgaver, forhandling og styring af kontrakter, kvalitetsopfølgning på indkøb af varer såsom salt, saltspredere, sneplove, vejrmålestationer, rådgivningsydelser og meget andet.
 
Din profil: 
Du har en længere videregående uddannelse f.eks. som Cand.merc., produktionsingeniør, maskiningeniør eller en ingeniørbaggrund med specialisering inden for ledelse eller virksomhedssystemer. Du har som udgangspunkt mere end 2 års erfaring, og du har et gyldigt kørekort (kategori B).
 
Du har kompetencer samt interesse inden for projekt- og entrepriseledelse suppleret med evner og lyst til at udvikle interne arbejdsprocesser f.eks. vha. anvendelsen af LEAN principper samt daglig ledelse af forskellige entrepriser. Du skal have interesse for udvikling af processer og samarbedet mellem Vejdirektoratet, kommunerne, politiet og andre centrale aktører på vinterområdet.
 
Vejdirektoratet er en bestillerorganisation, så det er derfor vigtigt, at du har interesse og flair for at stille krav til og evaluere produkter fra vores samarbejdspartnere og leverandører. Du har en positiv tilgang til nye opgaver og kan arbejde selvstændigt og struktureret. Du er god til at planlægge, dokumentere, formidle og afslutte dine opgaver. Du er kvalitetsbevidst og formår at bevare det store overblik.
 
Udover din faglighed lægger vi vægt på, at du er en holdspiller og en god kollega, der er udadvendt og trives i en travl hverdag. Du er god til at samarbejde, og humor er et absolut plus.
 
Vintertrafik: 
I afdelingen Vintertrafik er vi 27 engagerede medarbejdere, der har ansvaret for vintertjenesten på statens veje i hele landet, hvoraf 12 vintervagter sidder i en døgnbemandet vagtcentral 7 måneder om året og har et tæt samarbejde med Vejdirektoratets Trafikcenter.
 
Du bliver samtidig en del af et fagligt miljø i Aalborg, hvor vi i alt er ca. 60 kompetente medarbejdere fra forskellige afdelinger i Vejdirektoratet. Vi har et højt fagligt niveau og en dagligdag, der er præget af en uformel atmosfære, et godt arbejdsklima med gode kollegaer og godt humør. Værdier, der præger vores arbejde og samarbejde i hverdagen, er engagement, kompetence, samarbejde, kreativitet og troværdighed.
 
Vi har flekstid, gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt stor indflydelse på egen arbejdsdag og opgaveløsning. Da Vejdirektoratet har tjenestesteder og opgaver i hele landet, kan der forventes nogen rejseaktivitet.
 
Dine løn- og ansættelsesvilkår: 

Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
 
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 
Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen Aalborg, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst i afdelingen Vintertrafik.
 
Læs mere: 
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter Risegaard Jakobsen på 7244 2010 / 2527 3477 eller entreprisekoordinator Simon Nødgaard Hansen på 2241 1669.
 
Er du interesseret? 
Send din ansøgning senest lørdag den 31. december 2016. Vi forventer at afholde samtaler den 12.-13. januar 2017.
 
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via "Ansøg" linket. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder