Projekt koordinator

Arbejdssted
Thule
Oprettet
25. november 2016
Udløber
25. december 2016
Ref
81227
Kontakt
Rekrutteringsafdelingen - Tlf: 3634 8000
Jobtype
Fastansættelse

Projekt koordinator til ingeniørafdelingen, Thule Air Base

Afdelingen - Engineering - fungerer som en blanding af en kommunal teknisk forvaltning og et rådgivende ingeniørkontor. 

Engineering dækker alle tekniske områder indenfor planlægning, byggeteknik og installationer. Der foretages planlægning og budgettering af basens kort- og langsigtede udvikling og vedligehold. Der udarbejdes projektmateriale og tilbud, og der føres tilsyn med større og mindre renoverings- og ombygningsprojekter. Basens kort- og tegningsdatabase vedligeholdes, og endelig administreres bygninger og installationer på basens ejendomskontor. Der arbejdes efter amerikanske standarder.

Afdelingens medarbejdere er fordelt på projekt koordinatorer, bygnings-, maskin- og el-ingeniører, tekniske designere og administrative koordinatorer. Engineering ledes af Chief Engineer med reference til Base Civil Engineer. 

Arbejdsopgaver
Som projekt koordinator vil dine hovedopgaver være:

  • Medvirken til udarbejdelse af projektoplæg i forberedelse af forventede bevillinger fra US Air Force (USAF).
  • Deltagelse i vedligehold af projektstatusrapporter og i at gøre disse til brugbare planlægningsværktøjer for USAF.
  • Tilsyns- og bygherrerådgivning på byggeprojekter, samt kontrol af udførte projekter.
  • Udarbejdelse af projekttilbud og dokumentation, herunder økonomiske beregninger.
  • Gennemførelse af review på designopgaver i samarbejde med Engineerings ledelse.
  • Support til kunder og samarbejdspartnere i forbindelse med projekter på basen.
  • Støtte af øvrige funktionsområder i Engineering i arbejdet med projekter og projektering.
  • Opdatering af udvalgte rapporter iht. kravene i kontrakten mellem GC og USAF.
  • Tekniske undersøgelser af bygningsfaglig karakter, herunder afsætnings- og opmålingsopgaver med Totalstation/GPS (Topcon).
  • Rådgivning af personalet i driftsafdelingerne i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde og driftsmæssige problemer.

Kvalifikationer

  • Byggeteknisk baggrund som ingeniør eller konstruktør med erfaring fra rådgiverbranchen eller tilsvarende.
  • Bred faglig indsigt i bygnings- og anlægsarbejde.
  • Du skal kunne kommunikere ubesværet og problemfrit på engelsk i skrift og tale.
  • Brugerkendskab til Word. Excel og MS Project.
  • Kendskab til Lotus Notes vil være en fordel.
  • Kendskab til amerikanske standarder til være en fordel.

Dansk statsborgerskab er et krav for ansættelse hos Greenland Contractors på Thule Air Base, lige som det er nødvendigt med et gyldigt kørekort i denne stilling.

Personlige kompetancer

  • Vi søger en person, som har gode kommunikations- og samarbejdsevner. Du er en team player, kan arbejde selvstændigt og med ansvarsfølelse, nysgerrig og god til at sætte sig ind i ny faglig viden.

Vi tilbyder

  • Spændende job på en multinational arbejdsplads, hvor du vil blive udfordret både fagligt og personligt.
  • Grønlandsk beskatning pt. 36% samt frit logi efter gældende regler.
  • Der er fri ferierejse efter ca. 2-3 måneder på arbejdspladsen.

Kontakt rekrutteringsafdelingen på telefon 3634 8000 for yderligere oplysninger. Læs også mere om ansættelsesbetingelser og livet i Thule på www.gc.gl.

Send venligst din ansøgning vedlagt CV og relevant dokumentation for uddannelse, kurser mv. via "Ansøg" linket her på siden eller pr. post til adressen Indiavej 1, 2100 København Ø.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder