Projektleder til BIG BLUE

1 dag tilbage

Arbejdssted
Skive
Oprettet
24. november 2016
Udløber
5. december 2016
Ref
83644
Kontakt
Lars Peter Salhøj - Tlf: 2926 5147
Jobtype
Fastansættelse

Projektleder til BIG BLUE Skive 2040

Skive Kommune 
Vil du være med til at realisere Skives flotte vision for udviklingen af byen: BIG Blue Skive 2040?

Der sker en masse i Skive og vi har store ambitioner om at åbne og udvikle byen mod Skive Å og Fjorden, så vi får aktiveret de store potentialer vi har. Men det sker ikke af sig selv. Det kræver en særlig indsats og derfor søger vi en projektleder, som kan skabe et levende byliv gennem aktiviteter og events og ved at inddrage byens borgere i udviklingen.

Dine arbejdsopgaver
BIG Blue Skive 2040 er Bjarke Ingels Groups vision for, hvordan Skive kan udvikle sig og hvordan vi udnytter de store naturpotentialer byen har omkring Skive Å og Fjorden.

Du skal være projektleder på den del af BIG Blue Skive 2040 som handler om at skabe aktiviteter og events, hjælpe med fundraising og skabe borgerinvolvering. Og så skal du også deltage i planlægningen af konkrete projekter langs Skive Å og ved Fjorden. 

Som projektleder skal du være i stand til at etablere og udvikle netværk og evne kommunikation med borgere og på tværs af faggrupper. Du skal kunne motivere og inspirere, være fleksibel og troværdig, og du skal sikre det tværgående og helhedsorienterede samarbejde med relevante samarbejdspartnere, både internt og eksternt. 

Vi lægger vægt på, at du

  • har erfaring med byplanlægning og byudviklingsprojekter
  • har erfaring med projektledelse og fundraising
  • kan håndtere projekter fra start til mål herunder styre og prioritere arbejds- og beslutningsgange samt ressourceforbrug
  • kan facilitere god borgerinvolvering
  • kan håndtere forskelligartede kommunikationsopgaver som pressemeddelelser, artikler og styring af diverse sociale medier
  • kan etablere et tæt samarbejde på tværs af afdelinger og forvaltninger og indgår i og formidler netværksrelationer

Du vil indgå i et inspirerende tværgående byudviklingsprogram i tæt samarbejde med kompetente og erfarne kolleger, der lægger vægt på selvledelse i et godt og uformelt kollegialt miljø. Du udfordres på al din viden og erfaring og får mulighed for personlig og professionel udvikling. Vi forventer, at du med din indstilling er opsat på at præge udviklingen af Skive Kommune og gøre en forskel for udviklingen af byen. 

Du skal have en uddannelsesmæssig baggrund som arkitekt, urban-designer, ingeniør eller lignende.

Aflønning i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse ønskes til den 1. februar 2017.

Vil du vide mere, kan du kontakte Plan- & Supportchef Lars Peter Salhøj på 2926 5147, Projektchef Steen Hintze på 2179 0799 eller planlægger og tillidsrepræsentant Jørgen Christensen på 2119 1369. 

Du kan læse mere om Skive og BIG Blue Skive 2040 på www.skive.dk.

Vi skal have din ansøgning med relevante bilag senest den 5. december 2016. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. december 2016.

Ansøgning samt bilag bedes sendes elektronisk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder