Mechanical Design Engineer

Virksomhed
Arbejdssted
Kvistgård
Oprettet
24. november 2016
Udløber
24. december 2016
Ref
83640
Kontakt
Søren Heick - Tlf: 4087 9494
Jobtype
Fastansættelse

Virksomheden
Løgstrup er en international virksomhed som beskæftiger sig med fremstilling og levering af lavspændingstavler, både indenfor effektfordeling og motorstyringer. Siden 1958 har virksomheden været en førende og innovativ kraft indenfor denne industri. Løgstrup er en familieejet virksomhed som i dag er ejet og ledet af Per Løgstrup, søn af grundlæggeren Jørgen Løgstrup.
 
Udover at producere og levere færdigmonterede tavler har Løgstrup har udviklet et komplet og modulært kapslingssystem, som sælges i løsdele til et partner netværk af tavlebyggere over hele verden. Systemet er anvendeligt i hele spektret af lavspændingstavler fra hovedtavler  med meget store effekter og ned til mindste fordelings- og styretavler.

Løgstrups vision er at levere produkter, som hjælper vores kunder til at være de mest produktive og konkurrencedygtige indenfor deres industri. Enten direkte eller gennem vores partnere er Løgstrup leverandør til de største aktører indenfor industri, infrastruktur, datacentre, energi, vindmøller, marine og offshore sektoren.

Løgstrup har etableret et globalt netværk af uddannede og autoriserede tavleproducenter. Det giver Løgstrup en lokal tilstedeværelse på de fleste markeder i verden. Disse partnere er blevet trænet i el tavle-design, samling af Løgstrup-systemet og i virksomhedens politik omkring godt håndværk og kvalitetssikring.

Igennem tiden har Løgstrup udviklet sig fra at være en lille og lokal virksomhed til en global virksomhed med salg til en lang række brancher og på adskillige internationale markeder i blandt andet Asien, Mellemøsten, Nordamerika og Oceanien.
 
I øjeblikket har Løgstrup kontorer i 4 lande og partnere i mere end 60 lande.

Stillingen
Vi søger en dynamisk og selvkørende medarbejder til at bistå virksomheden i konstruktion, produktudvikling og optimering af Løgstrups modulsystem til lavspændingstavler på virksomhedens hovedkontor beliggende i moderne og flotte lokaler i Kvistgård, nord for København.

Du vil som Mechanical Design Engineer være ansvarlig for en række projektorienterede opgaver, hvor du vil deltage i alle faser af udviklingen og konstruktionen. Du vil på tværs af dine projekter derudover have et tæt samarbejde med produktions- og salgsafdelingerne, overfor hvilke du ligeledes vil agere teknisk velfunderet og teoretisk velbevandret support.

Du kan se frem til at blive en del af en dynamisk og engageret organisation, hvor du får en række spændende ansvarsområder og afhængig af de enkelte opgavers omfang og kompleksitet løses de enten selvstændigt eller som en del af et internationalt team, baseret i Danmark og Irland. 

Du vil som Mechanical Design Engineer referere direkte til International Product Manager, Carsten Trolle og primært være del af afdelingen for modulsalg, som er underleverandør til eksterne tavlebyggere.

Den danske organisation består p.t. af i alt 150 medarbejdere.

Primære arbejdsopgaver
Som Mechanical Design Engineer vil dine primære opgaver være:

  • Projektorienterede udviklings- og konstruktionsopgaver
  • Afdækning og formulering af projektspecifikationer
  • Planlægning af projektforløb, samt økonomi
  • Ansvar for kreativ- /idéfasen
  • Udarbejdelse og dokumentation af løsningsforslag i form af 3D tegninger, prototyper, modeller mv.
  • Færdiggørelse, produktionsmodning samt kost-, proces- og materialeoptimering
  • Teknisk og kommerciel dokumentation mod markedet
  • Generel udarbejdelse og vedligeholdelse af katalog, produktdatabaser, montagevejledninger og tekniske datablade
  • Deltagelse i interne og eksterne verifikationer og tests
  • Udføre kundetilpasninger og projekt- / applikationsspecifikke løsninger


Kandidaten
Den ideelle kandidat har nogle års erfaring fra en lignende stilling og virksomhed, samt er teknisk og teoretisk velfunderet, allerhelst både mekanisk og el-teknisk. Du har sandsynligvis en uddannelse som Maskiningeniør, Stærkstrøms- eller Elektroingeniør, Installatør eller Designingeniør.

Du er kreativ, omhyggelig og grundig, samt har forståelse for helheden i sådanne markedsrettede projekter og kompleksiteten i modulsystemer. Du er åben, omgængelig og initiativrig, samt vedholdende i relation til dit arbejde.

Du er struktureret, systematisk og analytisk orienteret. Du er vant til at arbejde i 3D tegningsværktøjer, gerne CAD/ Inventor. Da en del af dit arbejde vil være internationalt funderet, er det vigtigt, at du kan begå dig flydende på engelsk både i skrift og tale. 

Når du starter hos Løgstrup vil du blive ført igennem et 1 måned langt indkøringsforløb, hvor du vil blive grundigt introduceret til virksomheden, kulturen og produkterne.

Som person er du selvstændig med respekt for teamet. Du har det drive, der skal til. Du er kendt for din vedholdenhed og dit skarpe overblik. At du samtidig er en god kollega, der trives i et seriøst fagligt internationalt miljø, med en uformel omgangstone, er et plus.

Løn og benefits
Der tilbydes en attraktiv lønpakke samt øvrige personalegoder.

Ansøgningsfrist
Snarest muligt.

Ansøgning
Du kan søge stillingen ved at sende din ansøgning via "Ansøg" linket, eller stille et spørgsmål direkte til headhunter på nedenstående mailadresse eller telefonnummer.

Nordic Headhunting
Søren Heick, Director
Strandvejen 171
2900 Hellerup
Mobil: 4087 9494
E-mail: she@nordicheadhunting.dk
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Søg Mechanical Design Engineer

Har du allerede uploadet et cv? Log på for at ansøge nu

Alle svar er påkrævede

Ansøg

Upload fra din computer

Eller tilføj via

Din Vedhæftning til ansøgningen skal være en .doc, .pdf, .docx, .rtf, og ikke større end 1Mb


Upload fra din computer

Eller tilføj via

Din Vedhæftning til ansøgningen skal være en .doc, .pdf, .docx, .rtf, og ikke større end 1Mb


4000 tegn tilbage


Ved at søge et job, der er anført på Jobfinder accepterer du vores vilkår og betingelser og fortrolighedspolitik. Du bør aldrig være forpligtet til at afgive bankoplysninger. Hvis det er tilfældet, beder vi dig sende os en e-mail.