Spildevandsingeniør

Arbejdssted
Pandrup
Oprettet
21. november 2016
Udløber
5. december 2016
Ref
83616
Kontakt
Lars Konnerup - Tlf: 7257 9922
Jobtype
Fastansættelse

Spildevandsingeniør - med lyst til at klimasikre kloakker

Der søges en ingeniør til projektering, tilsyn og drift af spildevandsanlæg. Den rette kandidat er uddannet ingeniør og har erfaring med projektering af spildevandsanlæg samt kendskab til vand- og spildevandsopgaver indenfor forsyningssektoren.

Arbejdsopgaverne i jobbet er varierende og dækker hovedsagelig projektering, udbud og tilsyn med spildevands- og klimaprojekter samt renoveringsopgaver og driftshenvendelser.

Vi kan tilbyde et spændende job, hvor du får selvstændige arbejdsopgaver samt ansvar, og hvor der samtidig er god mulighed for faglig og personlig udvikling.

Jammerbugt Forsyning er en arbejdsplads med en uhøjtidelig omgangstone, hvor vi lægger vægt på trivsel og godt humør samt gode muligheder for balance imellem job og fritid.

Vi forventer, at du er god til at arbejde selvstændigt, men samtidig er stærk i samarbejde. Du trives også med mange bolde i luften.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder fast løn efter kvalifikationer samt en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring. Vi har flekstidsordning og der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Arbejdspladsen ligger i Pandrup.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektchef Lars Konnerup på mail lak@jfas.dk eller 7257 9922 eller Direktør Peter Laursen på mail pml@jammerbugt.dk eller 7257 7661.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 5. december 2016 kl. 12. Ansøgningen skal sendes til Jammerbugt Forsyning A/S på mail via "Ansøg" linket her på siden.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder