MT Højgaard A/S

Teknisk projektleder

Arbejdssted
Kolding
Oprettet
21. november 2016
Udløber
21. december 2016
Ref
83612
Kontakt
Bo Bruhn Hansen - Tlf: 2270 9907
Jobtype
Fastansættelse

Teknisk projektleder til Nybyg-afdeling i Kolding

MT Højgaard er inde i en positiv udvikling og ønsker at styrke vores afdeling i Kolding. Vi søger derfor en projektleder med bred viden inden for de tekniske fagområder til gennemførelse af større projekter inden for nybyggeri.

Teknikfagene udgør "maskinrummet" i et større byggeri og du vil blive omdrejningspunktet, der sikrer, at vi får valgt de rigtige tekniske løsninger, og at de kommer til at virke efter hensigten. Du vil være en nøgleperson i forbindelse med idriftsætning af de tekniske anlæg og overdragelse til bygherrens tekniske driftspersonale. 

Vores målsætning i MT Højgaard er, at vi altid afleverer et byggeri til kunden uden fejl og mangler, at vi sikrer en byggeproces med høj kundetilfredshed, at vi er garant for en høj medarbejdertilfredshed og derved sikrer et godt økonomisk resultat. 

Hvis du kunne tænke dig at blive en del af vores team vil dine primære arbejdsopgaver blive at: 

  • deltage i tilbuds- og projekteringsfasen for at opnå optimal pris og rigtige løsninger for kunden og MT Højgaard
  • sikre et tæt samarbejde, en åben dialog og ikke mindst den optimale løsning for kunden
  • være en del af projektledelsen på byggepladsen, herunder at have et økonomisk, kvalitets- og tidsmæssigt ansvar for gennemførelsen af de tekniske entrepriser
  • koordinering af interne og eksterne rådgivere herunder relevante myndigheder
  • koordinere og samarbejde med øvrige projektmedarbejdere
  • sikre overholdelse af kvalitets-, miljø- og sikkerhedskravene
  • koordinere commisioning og idriftsættelse af byggeriet, herunder overdragelse til slutbrugeren
  • deltage i bygherremøder, byggemøder mv.

Om dig 
Du er uddannet maskinmester eller ingeniør gerne med baggrund som installatør eller lign. Du har minimum 5 års erfaring inden for ovenstående discipliner. Du har gode IT-kundskaber og formår hurtigt at sætte dig ind i nye systemer. Du har en bred viden inden for idriftsætning af bygninger, herunder viden om CTS, sikring, brandsikring, vent, VVS, el mv. 

Derudover lægger vi vægt på at du som person er:

  • initiativrig og engageret
  • arbejder systematisk og er god til at kommunikere
  • har et godt humør og evner at indgå i et tæt teamsamarbejde med dine kollegaer
  • har erfaringer inden for komplekse tekniske anlæg
  • brænder for projektstyring og trives med at have din daglige gang på byggepladsen
  • lever naturligt op til vores værdier; Respekt, samarbejde og professionalisme

Vi tilbyder

  • et selvstændigt og ansvarsfuldt job blandt gode kollegaer
  • gode muligheder for personlig udvikling
  • muligheder for spændende udfordringer i en virksomhed på rejsen mod lønsom vækst
  • løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer

Ansøgning 
Vil du vide mere, så kontakt Afdelingschef Bo Bruhn Hansen på telefon 2270 9907. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning elektronisk via "Ansøg" linket her på siden og meget gerne i Word- eller PDF-format. 

Vi behandler ansøgninger løbende, men venter gerne på den rigtige medarbejder. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder