.Net udvikler og projektleder

Virksomhed
Arbejdssted
Horsens
Oprettet
21. november 2016
Udløber
21. december 2016
Ref
80968
Jobtype
Fastansættelse

Udvikling af grønne energiløsninger
Hos Insero er de frontløbere indenfor udvikling af near realtime systemer til energistyring, og deres målsætning er at blive landets førende leverandør af softwareløsninger til smart energistyring. 
 
Du vil blive en del af det team som er igang med at bygge platformen i Danmarks største Smart Grid projekt, og som arbejder sammen med Renaults udviklingsteam omkring styring af elbiler via smartphones. Derudover bygger I styringen til Best Green, som med sin forretningsmodel gør op med konventionerne på markedet for opvarmning af boliger. En anden spændende opgave er udvikling af platform og community bag TADAA!, som leverer bæredygtig mobilitet via delebiler til boligselskaber. 
 
Insero udvikler deres løsninger til web, cloud, desktop og smartphones platforme. 
 
Vi søger en dygtig .Net udvikler til Insero's softwareteam, som udover udviklingsopgaver også vil have mulighed for at arbejde som projektleder. 
Som projektleder vil du være aktivt udførende i alle faser af projekterne - lige fra indledende dialog/workshop, til implementeringen af løsningen. Hvis du ønsker at arbejde 100% som projektleder er der også mulighed for det og her vil det være en fordel, at du har en udviklerbaggrund. 
 
Hvem er du og hvad kan du bidrage med? 
Du er erfaren .Net backend udvikler, har gerne erfaring som projektleder indenfor softwareudvikling. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med udvikling af cloudbaserede løsninger (gerne Azure). Desuden har du erfaring med at arbejde med Microsoft udviklingsplatformen.
 
Du er udadvendt, proaktiv og byder ind med engagement og ambitioner. Du tænker forretningsorienteret og arbejder løsningsorienteret og struktureret. Ligeledes evner du at involvere andre gennem dit eget engagement og evner at samarbejde. Du har gode analytiske evner og formår effektivt at formidle din viden og rådgivning  
 
Insero 
Du bliver en del af et team som vokser kraftigt. Dit kommende team består pt. af 9 imødekommende og skarpe udviklere, projektledere, UX’ere og Frederik som er teamlead. Teamet arbejder med udvikling og kommercialisering af nye, grønne energiløsninger. Insero er faglige frontløbere på intelligent styring, energi og e-mobilitet.
Alle Inseros selskaber holder til i Horsens, og de er lige nu 75 ansatte på tværs i Insero. 

Du får imødekommende og inspirerende kolleger, et godt fællesskab, gode ansættelsesvilkår og masser af muligheder for at udnytte dine kompetencer fuldt ud, fordi din faglighed hver dag vil blive sat i spil i nye og udviklende sammenhænge. 

Insero har fokus på at være en fleksibel arbejdsplads, således at du kan skabe den balance mellem dit arbejdsliv og privatliv, der passer netop dig og din livssituation. 
Bag Insero står Fonden Insero Horsens, som investerer i iværksættervirksomheder, vækstvirksomheder, udviklingsprojekter, faciliteter samt i lokale initiativer indenfor uddannelse, sport og kultur. Insero-koncernen holder til i Vitus Bering Innovation Park i Horsens. 
 
Interesseret? 
Læs mere om Insero på www.insero.com. Du er velkommen at kontakte Dorte Pape, Senior konsulent hos Bloom hvis du har spørgsmål eller ønsker at søge stillingen. Første samtale vil foregår hos Bloom i Åbyhøj. 
Deres målsætning er at blive landets førende leverandør af softwareløsninger til energistyring 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder