Jobbet "Undervisere til engelsk/samfundsfag og matematik" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi er i fuld gang med at skabe fremtidens erhvervs- og gymnasieskole. I forbindelse med vores nye strategi NEXT 2020 er målet at udvikle og drive bedre uddannelse i hele Storkøbenhavn, så flere får succes i livet. Vores vision er ambitiøs og vores virkelighed er udfordrende. Vi vil være det bedste sted at være og lære. Vores størrelse forpligter og vi skal tage et stort ansvar for at bidrage til samfund og uddannelsespolitik i fremtiden. Vi vil skabe en fremtid for vores skole og for vores uddannelser, der gør en forskel for mange.

Alt dette kræver, at vi tænker stort og gør det enkelt.

Vi søger to barselsvikarer med kompetence til at undervise i matematik samt i fagkombinationen engelsk/samfundsfag. Du indgår i et konstruktivt samarbejde med kolleger og ledelse om udvikling af undervisningen, lærersamarbejdet og elevernes trivsel.

NEXT Sukkertoppen Gymnasium udbyder htx og vi har godt 900 elever og 80 undervisere. Vi er et professionelt gymnasium med fokus på elevernes faglige niveau, trivsel og et højt ambitionsniveau.
Vores elever er i centrum og vi ønsker, at alle skal udfordres og tilskyndes til at udnytte deres fulde potentiale.

Vi arbejder målrettet med øget gennemførelse for alle elever og med høj kvalitet i undervisningen. Undervisningen foregår i et åbent læringsmiljø, hvor vi bl.a. har fælles forberedelse i teams og arbejder med implementering af et fælles pædagogisk grundlag (LP-modellen).

Din profil
Du kan levere undervisning af høj faglig og pædagogisk kvalitet, herudover har du

  • en relevant kandidatuddannelse
  • kompetence til at kunne undervise tværfagligt, projektorganiseret og it-baseret
  • interesse i at undervise unge mennesker
  • et positivt syn på dit arbejde, dine kolleger og har lyst til at blive en del af en engageret og kreativ lærergruppe

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuldtid med midlertidig ansættelse til 30. juni 2017, placeret i Valby. Løn, pension og ansættelsesforhold følger gældende overenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Vi ønsker, du starter den 1. januar 2017.

Ansøgning
Send ansøgning, cv, kopi af kandidatbevis og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

For yderligere information kontakt da rektor Anne Birgitte Lieberkind på abl@nextkbh.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder