Teamleder til ledelsessupport og koordinering

1 dag tilbage

Virksomhed
Arbejdssted
København Ø
Oprettet
18. november 2016
Udløber
4. december 2016
Ref
80967
Kontakt
Kisea Gammelgaard Sonne - Tlf. 9139 9910
Jobtype
Fastansættelse

Har du det kølige overblik, og kan du sætte handlinger bag idéer og initiativer? Så er du måske den teamleder vi har brug for til Team Ledelsessekretariat, der bistår vores chefgruppe med rapportering, sagsbehandling og mindre projektopgaver.  

Team Ledelsessekretariat er den del af Divisionssekretariatet i divisionen Teknik, der overordnet set har ansvaret for drift og vedligehold af jernbanen i hele landet. Som vores nye teamleder får du det daglige ansvar for ledelsen af teamet, der består af 15 medarbejdere, som supporterer det øvrige Teknik med bl.a. ledelsesrapportering, sekretariatsopgaver, receptionsbetjening, udarbejdelse af materialer og rapporter til intern brug i Banedanmark samt svar og input til Transport- og Bygningsministeriets departement.  

Arbejdsstedet er pt. København men vil senere flytte til Ringsted.  

Du sikrer, at teamet performer, og at kvaliteten er i top  
Du skal sikre, at dit team kommer i mål med alle opgaver, og sørge for at fremdriften løbende dokumenteres. Du vil stå i spidsen for en gruppe dygtige og dedikerede medarbejdere, hvis kompetencer spænder vidt. Medarbejderne arbejder selvstændigt og professionelt med deres opgaver, og du støtter dem i den overordnede prioritering og i opgavevaretagelsen, hvor det er nødvendigt. Det er dig, der har det overordnede ansvar for, at I når jeres mål og leverer produkter af høj kvalitet. I rollen som teamleder er du den, der sætter handlinger bag idéer og initiativer, og som naturligt tager det ledelsesmæssige ansvar.  

Ud over dine egne medarbejdere vil du jævnligt samarbejde med dine nærmeste teamlederkolleger i Divisionssekretariatet samt øvrige teamledere i divisionen. Du vil desuden have en tæt grænseflade til Tekniks chefgruppe og direktør, og du vil ofte have en central rolle i den strategiske udvikling af området.  

I teamet lægger vi stor vægt på at løse opgaver med professionalisme og fleksibilitet, men vi gør det i en afslappet atmosfære og har det sjovt imens.  

Leder med godt overblik, analytisk tilgang og gode samarbejdsevner  
Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund (cand.scient., ingeniør eller lignende). Vi ser gerne, at du har ledelseserfaring, men hvis ikke, så er det noget, du brænder for som dit næste skridt i karrieren. Banedanmark drives i høj grad af medarbejdernes tekniske indsigt og kompetencer, og det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med ledelsessupport fra en ’teknisk tung’ virksomhed. Du skal kunne sætte dig ind i tekniske sammenhænge og formidle problemstillinger klart. Særligt lægger vi vægt på gode evner for skriftligt kommunikation, da du kommer til at forfatte eller kvalitetssikre en række produkter som rapporter, notater og beslutningsgrundlag.  

I denne stilling vil du i mange sammenhænge være den naturlige indgang til Teknik for resten af Banedanmark. Vi forventer derfor, at du møder vores samarbejdspartnere på en positiv og serviceminded måde, og at du forstår at indgå i mange og forskelligartede samarbejdsrelationer med en løsningsorienteret tilgang til sagerne.  

Du er vant til at håndtere mange opgaver ad gangen, og samtidig sikrer du, at hverdagen hænger sammen for teamet. Med dig i spidsen for teamet, bliver strategiske planer ført ud i livet. Du har en åben og imødekommende natur, og du er i stand til at kommunikere klart - og så besidder du evnen til at lede nedad såvel som opad.  

Løn  
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.  

Ansøgning og kontakt  
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef for Divisionssekretariatet Kisea Gammelgaard Sonne. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket "Ansøg" og følger instruktionerne.

I Banedanmark driver, vedligeholder og udvikler vi den danske jernbane. Vi er en statsvirksomhed under Transport- og Bygningsministeriet. Vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov, så det bliver muligt at fordoble passager- og godstransporten.

Vi styrer og overvåger togtrafikken og udvikler jernbanen gennem store projekter som f.eks. Signalprogrammet, Elektrificeringsprogrammet, Den nye bane København-Ringsted og andre store anlægsprojekter.

Vores hverdag er præget af et højt fagligt niveau, samarbejde på tværs af fagområder og gode udviklingsmuligheder. Alt dette kan du læse meget mere om på vores hjemmeside www.banedanmark.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder