MT Højgaard A/S

Projektchef søges til vores Renoveringsafdeling

Arbejdssted
Aalborg
Oprettet
16. november 2016
Udløber
16. december 2016
Ref
83574
Kontakt
Peter Rantil Smith - Tlf. 2329 5989
Jobtype
Fastansættelse

Projektchef søges til vores Renoveringsafdeling i Nordjylland

Vil du være med til at stå i spidsen for store komplekse renoveringsprojekter?

MT Højgaard er inde i en positiv udvikling og ønsker at styrke vores renoveringsteam i Nordjylland. Vi søger derfor en markant nøglespiller til en stilling som projektchef med daglig tilknytning til vores regionskontor i Aalborg. Med reference til sektionsdirektøren for Renovering får du, i tæt samarbejde med det øvrige team, ansvaret for udvalgte projekter inden for renovering i Nordjylland. Som Projektchef kommer du til at stå i spidsen for projekter i regionen, og du vil med en topmotiveret og kompetent funktionærstab få et stærkt fundament for realisering og gennemførelse af projekterne. 

Som Projektchef vil du få et job med mange varierende arbejdsopgaver, med renovering af både boliger, erhverv, institutioner og skoler, og aktivt deltage i gennemførelsen af opgaverne fra start til slut. 

Opgaver & ansvarsområder 
Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • at have ansvar for og den daglige ledelse af projektgruppen og sikre at det fungerer som et team, der udøver MT Højgaards værdier, samarbejde, respekt og professionalisme, til alle tider
  • at drive processen fra udarbejdelse af tilbud til den endelige overdragelse til kunden
  • at have ansvar for ledelsen af opgaver (> 100 mio. kr.), som omfatter egenproduktion, underentreprenører, leverandører og rådgivere
  • at have ansvar for styring og opfølgning af tid, økonomi, kvalitet, miljø og at sikkerhedskravene overholdes
  • at være ansvarlig for kontakt til bygherrer, myndigheder og styring af rådgivere via et tæt samarbejde og en åben dialog
  • at være ansvarlig for sikring af rettidigt og godt projektgrundlag for udførelsen - og ikke mindst den optimale løsning

Om dig 
Du er uddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende, gerne suppleret med en økonomisk- og/eller håndværkeruddannelse. Du har flere års erfaring med projekt- og projekteringsledelse samt styring af fag-, hoved- og totalentrepriser. 

Du er vant til at arbejde med renoveringsopgaver og egenproduktion, det falder dig naturligt at sætte kunden og dennes kunder i centrum og tage hensyn til, at deres dagligdag skal fungere på trods af renoveringen. 

Derudover lægger vi vægt på, at du som person:

  • er både ambitiøs og omhyggelig
  • har forståelse og stor respekt for, at det er teamet, der skaber resultatet
  • har evne til at planlægge og gennemføre et stort projekt
  • arbejder systematisk og rationelt
  • er innovativ i udvikling af nye metoder
  • er samarbejdsorienteret, respektfuld og professionel i din måde at arbejde på
  • har et godt humør og veludviklede formidlingsevner

Vi tilbyder

  • et selvstændigt og ansvarsfuldt job blandt gode kollegaer
  • gode muligheder for personlig udvikling
  • muligheder for spændende udfordringer i en virksomhed på rejsen, lønsom vækst
  • løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer

Ansøgning 
Vil du vide mere, så kontakt Sektionsdirektør Peter Rantil Smith på telefon +45 2329 5989. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning elektronisk via vores online ansøgningsskema og meget gerne i Word- eller PDF-format. 

Vi behandler ansøgninger løbende, men venter gerne på den rigtige medarbejder. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder