Jobbet "Udviklingsingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at sætte dig ind i produkter inden for veje- og pumpesystemer, og vil du samtidig dygtiggøre dig inden for embedded hardware/software?

POUL TARP A/S har gennem 25 år udviklet og produceret systemer indenfor dataopsamling, vejesystemer, trådløs kommunikation og IT-systemer til transport-, renovations- og mejeri-sektoren. Læs mere på www.tarp.dk

Vi er en stabil familieejet og ejerledet virksomhed med ca. 50 medarbejdere, hvoraf 15 er tilknyttet vores udviklingsafdeling, som du bliver en del af som ingeniør til embedded software/hardware. Resten er fordelt på salg, lager, administration og i vores egen produktion.

Udvikling af hardware og software
I udviklingsafdelingen arbejder vi med veje-, pumpe- og tracking systemer til lastbiler hovedsageligt inden for renovation, mejeri og foder til markeder som Skandinavien, Australien, New Zealand, Polen, Ungarn, UK og Chile.

Vi er inddelt i teams, som tager sig af forskellige arbejdsområder. Dit team består af ingeniører, der udvikler hardware og bygger applikationer oven på hardwaren samt sørger for dataflowet indtil vores IT systemer. Vi laver totale løsninger og alt laves inhouse, hvilket gør vores produkter meget fleksible. First line support foretages af 3 fra teamet, og det forventes, at du bakker op, når det er nødvendigt. De står ligeledes for test af software mm.

Dit ansvar bliver at udvikle hardware og embedded software / driver til vejesystemer og tankbiler. Derudover udvikler du applikationer ovenpå driverne og står for nyudvikling og ændringer i eksisterende applikationer. Så det er et must du både har erfaring med hardware udvikling og embeddedsoftware udvikling.

Samarbejdspartnere og rejseaktivitet
Vi arbejder tæt sammen i udviklingsafdelingen på tværs af teams – og vi har berøring med resten af huset. Vi sparrer blandt andet med vores sælgere omkring udvikling af systemer og mersalg til eksisterende kunder. Ligeledes har vi dialog med produktionen omkring testsoftware til vores hardware, komponent- mangel eller lignende til eksisterende produkter samt en dialog om nyudvikling af hardware. Når du er med på store pilotprojekter, og nye systemer skal implementeres hos kunder som fx store mejeriselskaber eller renovatører, må du forvente en rejseaktivitet på ca. 5-15 dage årligt til vores markeder.

Solid erfaring med hardware og embedded software

  • Du er uddannet ingeniør (diplom/civil) inden for svagstrøm, eller du er elektroingeniør. Men det vigtigste er, at du har minimum 5 års erfaring som udviklingsingeniør med embedded software/hardware.
  • Du har erfaring med hardware design i Orcad/Cadence Capture CIS .
  • Du har erfaring med printudlægning i Orcad/Cadence PCB Editor.
  • Du har erfaring med programmering i C samt udvikling af drivers til embedded hardware.
  • Erfaring med veje- og pumpesystemer samt EMC og MID godkendelser er en fordel.
  • Da vores markeder er fordelt over hele verden, har du et højt niveau i engelsk.
  • Vi har et tæt samarbejde på kontoret, derfor ser vi helst, at du ikke bor længere væk end ca. 45-60 minutters kørsel fra Randers.

Løsningsorienteret ingeniør med mod på udfordringer
Du bliver motiveret af en travl og alsidig hverdag, hvor du får ansvar for at løse mange forskelligartede opgaver. Du har en løsningsorienteret tilgang til dit arbejde, og du finder det udfordrende at fordybe dig og levere resultater, der afspejler høj kvalitet og professionalisme. Et åbent sind og gode samarbejdsevner er også vigtige, da du får et tæt samarbejde internt, og når du har kontakt til kunder – også fra andre kulturer.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Udviklingschef Anders Tarp på e-mail at@tarp.dk eller evt. på telefon 8711 3162.

Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 10. december 2016 via "Ansøg" linket, mærket ”udviklingsingeniør”.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder