Jobbet "Produktingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en jeg-kan-spotte-muligheder Produktingeniør

Vil du være omdrejningspunktet i Solars samarbejde med leverandører samt vores salgs- og markedsorganisation? Hvis svaret er ja, så bliver du en del af vores produktgruppe hos Solar i Vejen, hvor du bliver ansvarlig for dit eget produktsortiment. Din nysgerrighed for produkterne kombineret med dit kendskab til markedet og leverandørerne gør, at du altid ved, hvilket produkt Solar bør tilbyde kunderne. Det er dit ansvar at sikre, at vi har de rigtige produkter og priskonditioner.

Opgaver og ansvarsområder
Du har kontakt til leverandøren, hvor du aftaler produktsortiment og salgsaktiviteter. I samarbejde med markedsorganisationen aftaler du markedsføring af produkterne, så vi sammen sikrer profitabel vækst. Du får reference til produktgruppechefen.

Du trives med en hverdag, hvor du er bindeleddet til internt og eksternt salg i Solar. Du brænder for at udvikle sortimentet, der omfatter el-materiel anvendt til gruppetavler, intelligente bygningsinstallationer, lysstyring, antenner og lign. Du udvælger, opretter og vedligeholder dit sortiment, så det altid er tilpasset kundernes efterspørgsel og fremstår attraktivt i Solars Webshop. En del af dit job vil være produkttræning af kolleger rundt om i landet samt undervisning på Solar Skolen.

Kvalifikationer
For at få succes i jobbet har du den nødvendige produktviden indenfor el-materiel. Du har opnået din produktviden via en uddannelse som fx elektriker, elinstallatør, automatikmekaniker, stærkstrømstekniker, ingeniør eller via tilsvarende kompetence opnået gennem branchen. Et solidt kendskab til Office-pakken er påkrævet.

Som person er du struktureret, og du kan håndtere en bred produktportefølje. Du er analytisk, hvilket gør dig i stand til at håndtere prissætningen ud fra de mange priskonditioner, der bringes i spil på leverandøraftalen. Du er effektiv og fleksibel, da der ofte er kort tid til at reagere og løse opgaverne samtidig med, at der er mange bolde i luften. Du skal derfor kunne bevare humøret - også når der er travlt.

Ansøg senest den 4. december 2016
Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din motiverede ansøgning og dit CV allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.

Spørgsmål til jobbet eller Solar?
Kontakt produktgruppechef Lars Vodder Lauridsen på 4064 1298.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder