Jobbet "Bygherrerådgiver" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Bygherrerådgiver med lyst til risikoledelse

Vi søger en erfaren bygherrerådgiver med lyst og evne til at udvikle Risikoledelses-området til vores Allerødkontor.

NIRAS´ team af bygherrerådgivere arbejder med en række af Danmarks største og mest komplekse byggeprojekter inden for bl.a. somatiske og psykosomatiske hospitaler, campus, kultur, lufthavne, kriminalforsorg, institution, bolig og kontor. NIRAS er således bygherrerådgiver på over halvdelen af de store supersygehusbyggerier i Danmark, det nye fængsel på Falster, Europaskolen i København, de store campusbyggerier på DTU, en række store boligprojekter for private investorer/pensionskasser, udvidelser af Kastrup Lufthavn og mange andre projekter.

Som en vigtig del af vores bygherrerådgiverfaglighed på de store projekter gennemfører vi løbende risikoledelse med risikovurderinger og opfølgning med handleplaner og risikoreducerende aktiviteter. Denne del af vores aktiviteter fylder mere og mere, og vi søger derfor en kollega, som har lyst og evne til at videreudvikle risiko-området med fokus på både at udbygge den teoretiske og konceptmæssige platform for risikostyring, såvel som den forretningsmæssige.

Du vil blive en del af vores bygherrerådgiverteam i forretningsenheden Management, Risk & Safety, og du vil skulle samle vores risiko-aktiviteter både i relation til fagligheder, koncepter og værktøjer samt arbejdet i projekterne. På værktøjssiden råder NIRAS over et egenudviklet risikoledelsesprogram - NIRAS Risk - som du vil skulle arbejde med og videreudvikle i samarbejde med vores IT-enhed.

Risiko-området vil desuden skulle udvikles i et tæt samspil med vores Cost Management- og BIM-team, hvor vi ser stærke synergier ift. at kunne levere komplette løsninger til vores kunder og styrke indsatsen inden for rettidig og stærk økonomistyring af projekterne.

Vi forventer, at du

  • Har 5-10 års erfaring med gennemførelse af bygherrerådgivning.
  • Gennem dit bygherrerådgiverarbejde har arbejdet med risikoledelse og derigennem fået lyst til at arbejde inden for området.
  • Har en god ”track record” fra gennemførelse af risikoledelse på større komplekse projekter.
  • Er en åben, entusiastisk og tillidsskabende person, som har lyst til at være en del af et tværfagligt team med fokus på arbejdsglæde og godt samarbejde.
  • Er kundeorienteret og sætter en ære i at levere ydelser med et højt fagligt niveau.
  • Har vist evner for at udvikle et forretningsområde og herunder selvstændigt har varetaget kundekontakt og relationsopbygning samt gerne markedsudvikling.

Vi tilbyder

  • Et inspirerende miljø med dygtige, erfarne og udviklingsorienterede kolleger med ”højt til loftet”.
  • Et job med gode udviklingsmuligheder, hvor du har mulighed for at kunne opbygge et markedsområde inden for risikoledelse.
  • Spændende og udfordrende opgaver inden for bygherrerådgivning med fokus på risikoledelse.
  • Høj grad af medbestemmelse og autonomi i din arbejdssituation.
  • Samarbejde med 1500 NIRAS-kolleger, hvor du - som en del af opgaveløsningen til vores kunder - kan trække på et særdeles stærkt og specialiseret kompetencelandskab fra vores øvrige forretningsenheder.
  • Attraktive løn og ansættelsesvilkår. 

Ansøgning
Søg jobbet online på niras.dk ved at klikke på "Ansøg" og vedhæft din ansøgning og dit CV senest den 16. januar 2017.

Såfremt du ønsker flere oplysninger om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte teamchef Nikolaj Snog på telefon 4810 4666 eller mail nsn@niras.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder