Afdelingsleder til miljøområdet

Arbejdssted
Haderslev
Oprettet
9. november 2016
Udløber
2. december 2016
Ref
83532
Kontakt
Esge Homilius - Tlf: 2362 9882
Jobtype
Fastansættelse

Afdelingsleder til miljøområdet i Teknik og Miljø

I Haderslev Kommune går miljø og erhverv hånd i hånd. Afdelingen som rummer miljøområdet har derfor overskriften ”Erhverv”. Her arbejder 22 kompetente medarbejdere bl.a. med industri- og landbrugsområdet, det myndighedsmæssige samarbejde med vores forsyningsselskab, jord og affald samt vandløbsområdet. 

Over et par år har Haderslev Kommune lavet et tigerspring i Dansk Industris Erhvervsklimaanalyse. Springet er godt og vi ligger i den gode ende - placeringen skal du være med til at forbedre. Samtidig er vi i gang med en målrettet indsats for at sikre gode muligheder for, at vores borgere kan leve et godt liv og for, at vores virksomheder kan drive en god forretning - under respekt for fællesskabet. 

I Haderslev Kommune ønsker vi at fortsætte denne udvikling - vi stiller derfor særlige krav til ledere og medarbejdere i Teknik og Miljø - her skal vi kunne kombinere vores myndighedsrolle med en erhvervsvenlig tilgang. 

I Teknik og Miljø arbejder vi på at styrke vores nysgerrighed, så vi bliver bedre til at lytte til virksomheder og borgere. Vi efterspørger kompetente ledere, der kan understøtte medarbejdernes indsats, så vi som organisation er fagligt velfunderet, ser muligheder og hjælper med at navigere inden for lovgivningens rammer samtidig med, at vi agerer kompetent på den politiske bane.

I Haderslev Kommune udøver vi ledelse ambitiøst og på et højt niveau - vi vil god ledelse. Som leder har du et stort ansvar for dine medarbejderes trivsel og for at give dem gode vilkår for, at de kan lykkes med deres opgave - vi tager derfor ledelsesopgaven alvorligt.

Vi søger en leder, der på et fagligt fundament formår at bringe ledelsesredskaberne godt i spil. Målet er at få skabt det overblik og overskud, der gør det muligt at være på forkant med de mest kritiske arbejdsområder og få afdelingen til at føle sig tryg i forhold til forventninger til opgaveløsningen og håndtering af opgavemængden. 

Afdelingens opgaver har til tider stor politisk bevågenhed både lokalt og på landsplan, pt. især på vandløbsområdet. Vi har engagerede og tydelige politikere, hvilket kan få bølgerne til at gå højt og samtidig skabe udviklingsmuligheder, som vi forventer, at du vil kunne gribe og udnytte.

Erhvervsafdelingen har en bred opgaveportefølje. Vi forventer derfor ikke nødvendigvis, at du fagligt har erfaring på hele området. Du skal dog have gode forudsætninger for at tilegne dig erfaringen på nye områder. 

Du vil komme til at indgå i en dynamisk ledergruppe, som målrettet arbejder på at sikre grundlag for

  • nærværende, tydelig, beslutsom og ubureaukratisk ledelse
  • glade, motiverede medarbejdere, der bruger deres kompetencer til at skabe gode løsninger sammen med og for borgere og virksomheder.

Faglige kompetencer
Vi forventer, at du

  • har solide ledelsesmæssige kompetencer og erfaring med de helt særlige vilkår, som kendetegner ledelse i det offentlige
  • har en relevant videregående uddannelse
  • har gode kommunikationsevner og kan bidrage til vejledning, samarbejde og opgaveløsning af høj faglig kvalitet.

Personlige kompetencer
Som person forventer vi, at du 

  • er fleksibel, serviceorienteret, tillidsvækkende og troværdig
  • er tydelig og handlekraftig med stor gennemslagskraft
  • er empatisk, lyttende, uhøjtidelig og smilende.

Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i ny løn. 

Kontakt
Hvis vi har vakt din nysgerrighed så kontakt endeligt Chef for Teknik og Miljø Esge Homilius på telefon 2362 9882 eller esge@haderslev.dk.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV via knappen ”Ansøg”, senest onsdag den 7. december 2016 kl. 12:00. 

Tiltrædelsestidspunkt: 1. februar 2017.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført onsdag den 14. december 2016, med evt. 2. samtale mandag den 19. december 2016. Der vil blive foretaget en personprofilanalyse imellem de to samtaler.
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder