Forretningskonsulent IT

Arbejdssted
Glostrup
Oprettet
8. november 2016
Udløber
30. november 2016
Ref
83522
Kontakt
Helle Wernblad Bloch - Tlf: 4485 7116
Jobtype
Fastansættelse

Vil du være del af en organisation, hvor du for alvor har mulighed for at bidrage til implementeringen af en ambitiøs IT-strategi? Vi søger en forretningskonsulent til IT, der kan bygge bro mellem forretningen og IT. 

Om jobbet 
Vi søger en forretningskonsulent, der i tæt samarbejde med forretningen kan bidrage til at udvikle, modne og implementere de forretningscases, som skal understøttes af IT. 

Din primære rolle er at være forretningens sparringspartner og blandt andet være med til at kvalificere beslutningsoplæg fra idé til implementering.

Opgaverne bliver blandt andet: 

  • At være brobygger mellem forretningen og IT, hvor du bl.a. giver teknologiske input til IT-understøttelse i eksisterende og nye forretningstiltag og processer.
  • Deltage i relevante projekter af større og mindre skala som ressourceperson og som projektleder. Din deltagelse i projektet er fra opstart til endelig implementering. 
  • Medvirke til at udvikle business cases af høj kvalitet.
  • Sikre at vi overholder governance og varetage en gatekeeper rolle på IT.
  • Deltage i at videreudvikle procedure og udviklingsplaner for arkitektur, digitalisering, data og applikationer som helhed. 

Forretningskonsulenten er organisatorisk forankret i IT-afdelingen, men vil være placeret tæt på samarbejdspartnere i forretningen.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse som for eksempel Cand. Merc. eller ingeniør og har et par års relevant erfaring med dig. Du har forståelse for IT indenfor administrative systemer samt kendskab til nogen af følgende teknologier: Sharepoint, .Net, BI, IoT, Datawarehouse, Microsoft CRM. Har du arbejdet med projektstyringsmodeller og metodikker som for eksempel Scrum og Prince 2, er det en fordel, men ikke et krav. 

Du har gode kommunikative evner og er i stand til at oversætte teknisk IT-sprog til dine samarbejdspartnere i forretningen. Dit fokus på strategier og mål samt forståelse for værdikæder på tværs af områder og organisation, gør dig i stand til at bidrage til stærke løsninger med fokus på slutbrugeren. Som samarbejdspartner lytter du, men tør også udfordre og stille krav.  Derudover er du nysgerrig og passioneret omkring dit fag, hvilket sikrer, at du holder dig opdateret og har fingeren på pulsen.  

Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs og visionær IT-strategi, og du får mulighed for at sætte dit præg på IT-agendaen. Vi har fokus på din udvikling, og du vil have rig mulighed for at bygge på din faglighed. Du bliver en del af et stærkt team med gode kolleger. Vi har et seriøst og uhøjtideligt arbejdsmiljø. Vi er en organisation med mange forskellige kompetencer og arbejdsområder, og du får således en spændende hverdag med masser af udfordringer. 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Dine løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen, og vi har flekstid. 

På vores hjemmeside vestfor.dk kan du læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os. Du er også velkommen til at kontakte HR Udviklingskonsulent Helle Wernblad Bloch på tlf. 4485 7116 eller CFO Lars Helstrup på 4485 7199. 

Er du interesseret? 
Send din ansøgning via "Ansøg" linket, så vi har den senest den 30. november 2016.

Vi glæder os til at høre fra dig.
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder