MT Højgaard A/S

Produktionsleder

3 dage tilbage

Arbejdssted
Søborg
Oprettet
7. november 2016
Udløber
7. december 2016
Ref
83509
Kontakt
Christian Boesen - Tlf: 2636 2222
Jobtype
Fastansættelse

Produktionsleder til tømrerafdelingen

Er du produktionslederen med overblik og ønsker du at blive en del af MT Højgaards rejse?
Vores vision er at blive den mest produktivitetsfremmende koncern i bygge- og anlægsbranchen. Og vi er godt på vej, derfor har vi lige nu mange nye spændende projekter i ordrebøgerne. 
Er du produktionslederen, som har overblik og styr på din projektledelse? Så er det lige præcis dig vi søger til et af vores nye spændende projekter på Sjælland. 

En udfordrende hverdag 
Som produktionsleder vil du have varierende opgaver indenfor projektledelse, økonomi og planlægning samt sikre en bred kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. 

Du vil have den daglige ledelse af formændene og de timelønnede på pladsen og du vil blive budget- og resultatansvarlig for mindre projekter i afdelingen. 

I MT Højgaard har vi fokus på at arbejde innovativt og bæredygtigt. Dette betyder, at du i din hverdag vil få mulighed for at arbejde indenfor nye teknologiske rammer og sammen med en masse engagerede kollegaer som alle brænder for at skabe de rammer vi lever, arbejder og bevæger os i. 

Du vil som produktionsleder blive tilknyttet vores tømrerafdeling i Søborg, hvor vi pt. har to ledige stillinger. 

Vil du også være med? 
Vil du have succes i rollen som produktionsleder, så lægger vi vægt på, at du er åben og god til at skabe langvarige samarbejdsrelationer. Du er god til at motivere og til at udvikle din projektorganisation. 

Du er uddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende, suppleret med en tømrerbaggrund og du har erfaring med ovenstående opgaver og ansvarsområder. Du har gode IT-kundskaber, og formår hurtigt at sætte dig ind i nye systemer. 

I MT Højgaard arbejder vi alle selvstændigt og ansvarsfuldt. Miljøet er dynamisk og du får gode muligheder for personlig udvikling, hvis du selv søger dem. 
Vores medarbejdere får løn og ansættelsesvilkår, som matcher deres kvalifikationer og vores største succes er, når vi får det bedste ud af vores kollegaer og medarbejdere. 

Ansøgning 
Er du interesseret i en af disse stillinger, skal du være meget velkommen til at kontakte os. 

Du behøver ikke skrive en lang og velformuleret ansøgning eller sende et forkromet CV, men vi vil meget gerne modtage dine kontaktoplysninger, gerne med din LinkedIn-profil eller lignende. Hvis du hellere vil ringe og have en uforpligtende snak, er dette også helt ok. Søg stillingen via "Ansøg" linket her på siden.

Kontakt Sektionsdirektør Christian Boesen på mail cbo@mth.dk eller telefon +45 2636 2222.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder