Hardwareingeniør

Virksomhed
Arbejdssted
Herlev
Oprettet
1. november 2016
Udløber
1. december 2016
Ref
83462
Kontakt
Kurt Godsk - Tlf: 2168 5890
Jobtype
Fastansættelse

Vi har brug for dine kompetencer
TekPartner søger endnu en erfaren og ambitiøs hardwareingeniør

Til at løse den stigende opgavemængde søger vi en erfaren og ambitiøs svagstrømsingeniører til hardwareudvikling (senior hardware design engineer), som kan supplere vores team af ingeniører i projektafdelingen i Herlev.

Du kommer til at deltage i projekter, som spænder fra de tidlige idéfaser og frem til produktions aflevering, fra små optimerede løsninger til store komplekse løsninger, fra multidisciplinære projekter til isolerede teknologiske opgaver. Du vil løbende stifte bekendtskab med mangeartede spændende teknologier som moderne apparater, maskiner og andet elektronisk udstyr benytter sig af.

Hele denne store og hyppige forskellighed – og de mange afledte faglige udfordringer - er blandt de helt store fordele ved at være ansat som udviklingskonsulent hos TekPartner – hvis man er en af de ambitiøse, naturligvis!

Vi forestiller os, at den ideelle kandidat er:

  • Erfaren i design af bl.a. analoge og digitale kredsløb herunder datafangst- og kommunikationsløsninger samt MCU/CPU/FPGA cores, strømforsyninger etc.
  • Erfaren/interesseret for design af robuste og sikre løsninger, dvs. termisk design, ESD/EMC og ATEX forhold samt CE/UL og f.eks. IEC61508 eller ISO13485 godkendelser.
  • Erfaren med diagramtegning i Altium Designer eller OrCAD
  • Har stor forståelse for og indsigt i udviklingsmodeller samt processer. Du påskønner at arbejde i en moden organisation, hvor der er en stor grad af frihed under ansvar.

Herudover tror vi, at du er:

  • Ekstrovert og har gode kommunikative egenskaber (Dansk og Engelsk)
  • Uddannet svagstrømsingeniør eller tilsvarende, og har afsluttet med et godt resultat (bedre end de fleste), og herefter har erhvervet 5+ års erhvervsanciennitet som aktiv hardware-udviklingsingeniør

TekPartner er et relativt ungt selskab, men med afsæt i vores medarbejdere, er vi en endog meget erfaren produktudviklingsvirksomhed, som siden etableringen sidst i 2009 har serviceret over 125 nationale og internationale kunder. Vi er pt. 15 fastansatte i selskabet og har yderligere ca. 20 kontraktansatte tilknyttet de forskellige opgaver.

Vi har kontor og tekniske faciliteter på Hørkær 28, 2730 Herlev (ca. 800 m2), hvortil dit ansættelsesforhold knyttes. Derudover har vi salgskontor ved Odense og Århus.

Du skal være indstillet på i perioder at have din daglige arbejdsplads hos vores kunder i hovedstadsområdet samt ad hoc at udføre korterevarende assistance for kunder i hele landet.

Attraktive ansættelsesforhold (pension, frokostordning, sociale arrangementer, flextid ol.), samt løn efter kvalifikationer.

Stillingen forbliver åben til den rette kandidater er fundet, så fremsend snarest en kort motiveret ansøgning samt CV til Kurt Godsk via "Ansøg" knappen, hvorefter du vil blive kontaktet.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder