Jobbet "Maskiningeniører til mekanisk udvikling og konstruktion" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

JÆGER KORSHOLM søger for Gram Equipment A/S Maskiningeniører til mekanisk udvikling og konstruktion.

Gram Equipment A/S er verdens førende producent af avanceret udstyr og procesanlæg til industriel isproduktion. Med et omfattende globalt netværk af datterselskaber, agenter, salg og servicekontorer og mere end 320 ansatte på verdensplan, leverer Gram Equipment det optimale grundlag for at opfylde forbrugernes krav.

Virksomheden er inde i en positiv udvikling og søger nu til videre udvikling af procesanlæg erfarne maskiningeniører til mekanisk udvikling og konstruktion. Værkstedet er lige udenfor kontoret, så der er mulighed for at være hands-on og konkret følge tilblivelsen af anlæg.

Om Jobbet
Afdelingens opgaver og bredde betyder, at du vil få en alsidig hverdag med mange udfordringer og derved mulighed for at stifte bekendtskab med mange forskellige områder. Som konstruktør kommer du til at bruge din erfaring på mekanik-siden, og du får mulighed for at arbejde med udvikling og konstruktion af avanceret procesudstyr til is creme industrien på globalt plan. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indbefatte:

  • Designopgaver
  • 3D-mekanisk udvikling og konstruktion af maskiner herunder ny og videreudvikling af Gram Equipments produkter - gerne kendskab til Inventor
  • Konstruktionsberegninger
  • Maskindokumentation iht. lovgivningen herunder CE mærkning
  • Opfølgning på konstruktioner i samarbejde med produktionen

Du kan forvente 20-30 dages rejseaktivitet årligt.

Arbejdssted er Aarhus og fra september 2017 bliver det Kolding, hvor alle aktiviteter i Danmark samles.

Om dig
Du er uddannet maskiningeniør (enten B.Sc. eller M.Sc.). Det er et plus, hvis du har en håndværksmæssig baggrund og det forventes at du har minimum 3-5 års erfaring fra en lignende stilling. Det forventes, at du har konstruktionsfærdigheder bl.a. med hensyn til fremstillingsteknik, materialekendskab, maskintegning etc. – gerne med erfaring fra fødevareindustrien. Gram Equipment anvender moderne 3D CAD systemer og Navision som administrativt system til lager-, bogholderi- og ordresystem.

Du taler og skriver både dansk og engelsk, hvor koncernsproget er engelsk.

Du er innovativ og søger den rigtige og langsigtede løsning. Du arbejder struktureret og bevarer overblikket med mange delopgaver. Du evner at drive egne opgaver med henblik på optimering af tid og økonomi fra start til slut igennem din erfaring med projektarbejde.

Du er proaktiv og dynamisk af natur. Du forstår vigtigheden af samarbejde for at nå gruppens fælles ambitiøse mål, og du bidrager med god energi for at nå dertil. Dine kollegaer anerkender dig for din gode detaljesans, samarbejdsevner og professionalisme.

Du kan forvente
Hos Gram Equipment finder du en uformel omgangstone med gode og dedikerede kolleger. Der er mange spændende faglige udfordringer med branchens nyeste teknologier. Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling, hvor du får et selvstændigt ansvar og store muligheder for at gøre dig gældende med dine faglige løsninger.

Læs mere på www.gram-equipment.dk

Gram Equipment’s vision: We want to be the best in class – driven by excellence in all we do.

Kontakt
Ønsker du at søge stillingen hos Gram Equipment, så send ansøgning og CV til Lars Jæger Korsholm på e-mail via "Ansøg" linket. For flere informationer er du velkommen til at kontakte Lars på telefon 2031 7574.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder