Tester til Danmarks kommende Borgerjournal

Virksomhed
Arbejdssted
Aarhus
Oprettet
28. oktober 2016
Udløber
2. december 2016
Ref
81288
Kontakt
Christina Nexø Drud - Tlf. 8943 2000
Jobtype
Fastansættelse

Grib muligheden for at være med til at kvalitetssikre Danmarks kommende Borgerjournal, Columna Cura i et agilt og tæt samarbejde med de kommende brugere.

Vi er i gang med at udvikle Borgerjournalen Columna Cura, en nytænkende platform til pleje- og omsorgsområdet, der dækker kommunens services til ældre borgere og borgere med handicap. Cura udvikles i et agilt samarbejde, hvor kunden er medspiller i prioritering og afklaring, og der leveres i 6-ugers iterationer.

Jobbet
Som tester bliver du en vigtig brik i at kvalitetssikre Borgerjournalen Columna Cura til Danmarks kommuner. I arbejdet kommer du tæt på kunden og får mulighed for at gøre en forskel for brugerne af Columna Cura.

Du bliver en del af et agilt og selvkørende projektteam med dygtige kolleger, hvor du får ansvar for test på et eller flere teams. Samtidig vil du få et tæt samarbejde med projektets øvrige testere.

Du skal søge dette job, hvis du:

  • Vil være med til at bygge Danmarks kommende Borgerjournal fra bunden i tæt samarbejde med slutbrugere.
  • Kan lide at arbejde med en agil tilgang og en høj grad af selvstændighed til at tilrettelægge dit arbejde
  • Brænder for kvalitetssikring og har lyst til at indtænke test i hele processen fra løsningsspecifikation til færdigt produkt
  • Ønsker at indgå i Scrum-teams i tæt samarbejde med projektets udviklere og product owners

Test er i dag en integreret del af vores udviklingsproces, og vi er toneangivende inden for softwaretest. Du vil være med til at holde niveauet højt.Systematics model for løsnings- og kvalitetsledelse er udviklet med det mål at sikre, at løsningen både er i overensstemmelse med kravene og også giver den forventede forretningsmæssige og brugermæssige værdi. Du kan læse mere om vores udviklingsmodel på http://da.systematic.com/publicsector/competencies/quality-assurance/.

Dine kompetencer og din personlighed
Din uddannelsesmæssige baggrund er inden for it. Alternativt har du en sundhedsfaglig uddannelse kombineret med testerfaring. Du er sandsynligvis certificeret i ISTQB eller TMAP.

Vi forestiller os at du:

  • Har erfaring med struktureret test, eller alternativt har erfaring med andre dele af softwareudviklingsprocessen
  • Har erfaring med testværktøjer og testdesignteknikker
  • Gerne har erfaring med testautomatisering
  • Har erfaring med tidlig test, agil udviklingsproces og distribuerede teams

Du er nysgerrig, har en struktureret tilgang til dit arbejde og er grundig med fokus på detaljen. Du er en god teamspiller med gennemslagskraft, der er i stand til at gå i konstruktiv dialog med udviklerne, herunder om automatiseret test. Du brænder for kvalitet og kan tænke kvaliteten ind i hele udviklingsprocessen, og du brænder for at teste og opspore problemerne i software.

Endeligt taler og skriver flydende dansk og har et højt niveau af engelsk i skrift og tale.

Systematic tilbyder
Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.  

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure
Hvis du har spørgsmål, så ring gerne til Test Manager, Christina Nexø Drud på + 45 8943 2000.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler løbende.
Arbejdssted: Aarhus
Starttidspunkt: Snarest

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder