Jobbet "Stærk områdechef til Vejsektor og Myndighedsområdet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vejdirektoratet søger ny, stærk områdechef til Vejsektor og Myndighedsområdet

Vi tilbyder:
En udfordrende og spændende stilling i en politisk styret organisation, hvor du skal forholde dig til de udfordringer og muligheder, Vejdirektoratet og vejsektoren står over for. Du vil, med reference til Planlægningsdirektøren, have ansvaret for ledelsen og udviklingen af Vejdirektoratets arbejde i relation til samarbejde og udvikling af de fælles løsninger i vejsektoren.

Vi søger en stærk person, der kan lede, motivere og udvikle medarbejdere og afdelingsledere i området på en engageret og energisk måde. Arbejdet foregår i et uhøjtideligt og dynamisk miljø, hvor der er tradition for at se muligheder og for at uddelegere ansvar og kompetence i vidt omfang.

Der er 78 medarbejdere i området, som består af 4 afdelinger: tre plan- og myndighedsafdelinger beliggende i Næstved, Middelfart og Aalborg, samt Jura, beliggende i København. De 4 afdelingsledere refererer til dig.

Kerneopgaverne er:

  • At sikre udvikling og drift af en borgerorienteret myndighedsbehandling på vejområdet, hvor der er stort kundefokus med ensartet, kompetent og dialogorienteret håndtering af sager
  • At udvikle et tidsvarende regelgrundlag på vejområdet, herunder udvikling af vejlovgivningen og anden relevant lovgivning
  • At koordinere og sætte strategisk retning for hele Vejdirektoratets samarbejde med kommunerne i forhold til udviklingstendenser og konkrete problemstillinger på det overordnede vejnet
  • At sikre udvikling og gennemførelse af plangrundlag vedrørende trafiksikkerhed og fremkommelighed, herunder mindre vej- og cykelstiprojekter, hastighedsgrænser, spøgelsesbilister, erhvervslivets transporter, afmærkning, trafikafvikling mv.

Dine kvalifikationer:
Det forventes, at den rette kandidat har en relevant akademisk baggrund og erfaring med arbejde i den offentlige sektor, gerne inden for det juridiske eller tekniske område. Det kan f.eks. være indenfor miljø, planlægning eller lignende myndighedsområder.

Det er en forudsætning, at du har dokumenteret bred ledelsesmæssig erfaring med tværfaglige problemstillinger. Det kan være inden for staten, men også gerne fra den kommunale sektor eller andre politisk styrede virksomheder.

Du har blik for såvel de langsigtede strategiske udfordringer som det mere kortsigtede opgavekompleks, og skal kunne omsætte dette på en resultatorienteret måde i den daglige ledelse.

Der lægges vægt på, at du på en uhøjtidelig og visionær måde kan skabe en velfungerende ledergruppe med dine afdelingsledere og gode rammevilkår for dine medarbejdere i hele området, så der bliver størst mulig nytte af deres kompetencer, kreativitet og engagement. Du skal kunne mestre at lede på distance, men samtidige være nærværende for dine medarbejdere. Og du må påregne en del rejseaktivitet mellem tjenestederne.

Vi lægger stor vægt på, at du kan etablere og pleje velfungerende samarbejdsrelationer både internt og eksternt. Du er vant til at kommunikere på alle niveauer og kan begå dig på tværs af organisationer, såvel internt som eksternt.

Læs mere:
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Planlægningsdirektør Helga Theil Thomsen på telefon 7244 3021.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelse sker efter Rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten med en grundløn svarende til løngruppe 1 (svarende til lønramme 37). Ansættelse sker endvidere på åremålsvilkår. Afhængig af kvalifikationer og erfaring er der mulighed for at forhandle tillæg.

Tjenestested er Vejdirektoratet i København, Niels Juels Gade 13, 1022 København K.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest torsdag den 10. november 2016. Vi forventer at afholde samtaler den 15. november 2016.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

I ansættelsesprocessen medvirker et stillingsråd med repræsentanter for medarbejdere og ledere i Vejdirektoratets Planlægningsdivision og der vil indgå personlighedstest af udvalgte kandidater.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder