Jobbet "Ingeniør til udvikling og undervisning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ingeniør til udvikling og undervisning på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 

  • Er du visionær og udviklingsorienteret, og vil du være med til at forme og uddanne en ny generation af danske ingeniører?  
  • Kan du lide at udfordre dig selv fagligt og flytte dine visioner fra tanke til handling i samarbejde med kolleger, forskningsgrupper og innovative iværksættere?  
  • Ser du dig selv som formidler i et læringsmiljø, hvor der lægges vægt på, at studerende kombinerer teori med praksis i et tæt samarbejde med erhvervslivet?  

Arbejder du med Maskinkonstruktion og Produktudvikling? Har du erfaring med FEM og Dynamisk belastede konstruktioner og kender du til Hydraulik og stålkonstruktioner?  
Så har du her muligheden for et utraditionelt karrierevalg.  
 
På en arbejdsplads med rum til fordybelse og plads til begejstring ansættes pr. 1. februar 2017 en adjunkt/lektor indenfor specialiseringen Produktudvikling & Konstruktion. Stillingen er forankret ved udviklingsområdet Mechanical Engineering på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.  
 
Din arbejdsdag vil være i centrum af Aarhus, som en del af Navitas’ faglige miljø blandt ingeniører, forskere, studerende, undervisere, iværksættere og virksomheder.  
 
Du kommer til at tage del i arbejdet med at forme et innovativt videns miljø i vækst, og du skal sammen med dine kolleger bidrage til at styrke Ingeniørhøjskolens udviklings- og undervisningsaktiviteter på diplomingeniøruddannelsen indenfor Mechanical Engineering.  
Dine arbejdsopgaver vil være forankret i vidensformidling, som underviser og udvikler af undervisning, men også som projektleder på egne udviklingsprojekter og i samarbejde med industrien.  
 
Vi forventer ikke, at du er en dreven underviser, men du skal motiveres af at arbejde med faglig formidling. Du vil på diplomingeniørstudiet i Maskinteknik blive forankret i et semester-team og arbejde med undervisning i en integreret problembaseret læringsplan. Hvis du ingen undervisningserfaring har, så sikrer vi, at du lærer at lære fra dig og opbygge gode undervisningsforløb, der aktiverer de studerende.  
 
Dine udviklingsopgaver vil blive forankret omkring din faglighed og dine ambitioner. I sammenhæng med Ingeniørhøjskolens og fagområdets strategi får du mulighed for at definere dit faglige udviklingsfelt og folde det ud i vores laboratorier og værksteder.  
 
Du tager del i ansvaret for de faglige områder:  

  • Maskinkonstruktion  
  • Design for manufacturing og assembly  
  • Prototype fremstilling  
  • Test af konstruktioner  
  • Simulering og numerisk analyse (FEM / CFD/programmering)  
  • Maskinelementer  
  • Hydraulik  
  • Stålkonstruktioner  
  • Dynamik  
  • Statik og styrkelære  
  • Levetidsberegninger  
  • Maskinteknisk tegning og modellering (2D og 3D CAD).  

 
Du har erfaring med:  

  • Design og konstruktion af maskiner og produkter.  
  • Produktudvikling og produktmodning fra større eller mindre produktionsvirksomhed.  
  • Teknologier og processer indenfor moderne produktionsteknologi  
  • Test og verifikation af konstruktioner  

 
Om dig:  

  • Du er uddannet diplomingeniør eller civilingeniør gerne suppleret med en ph.d-grad indenfor et af felterne maskinteknik eller produktion  
  • Du arbejder med en faglig nysgerrighed, der bidrager til udvikling af viden og netværk indenfor området Konstruktion og Produktudvikling  
  • Du har flere års erfaring fra en dansk eller international produktionsvirksomhed  
  • Du kan udvikle eksperimentelle undervisningsaktiviteter, der modsvarer vores undervisningslaboratorier på Navitas.  
  • Du kan undervise og vejlede på dansk og engelsk.  

 
Ansøgere med dokumenteret erhvervserfaring samt andre relevante kompetencer indenfor et eller flere af fagområderne relevant for den opslåede stilling vil blive foretrukket.  
 
Ansættelsessted  
Du ansættes på Aarhus Universitet, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (ASE). Arbejdssted er NAVITAS, Inge Lehmannsgade 10, 8000 Aarhus C.  
 
Ansættelsesprocedure  
Et fagligt bedømmelsesudvalg med eksternt flertal vurderer ansøgernes faglige kvalifikationer. Det faglige udvalg indstiller kvalificerede ansøgere til ansættelse.  
 
Et ansættelsesudvalg bestående af direktør og udviklingschef behandler indstillingen og indkalder til uddybende samtaler.  
 
Yderligere information  
om stillingen kan fås ved henvendelse til udviklingschef Helle Wivel, tlf. 4189 3175 eller mail: hwi@ase.au.dk eller Søren Bøndergaard, tlf. 2335 9214 eller mail: sboe@ase.au.dk  
 
Formalia
Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis, undervisningsportefølje. Øvrige informationer om kvalifikationskrav samt stillingsindhold forefindes i Cirkulære om Stillingstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen    
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation   
 
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.  
 
Ansøgningsfrist  
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest: 28/11/2016  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder