Jobbet "HW-nær C# softwareudvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at udvikle software, som forøger mange menneskers livskvalitet? Kunne du tænke dig at arbejde sammen med erfarne kollegaer i en virksomhed, der er kendt for at lave højkvalitetsprodukter? Og vil du samtidig have indflydelse på, hvordan vores software udvikler sig? 
 
Vi står for innovative løsninger 
Hos Widex kombinerer vi den nyeste viden med en naturlig nysgerrighed for at finde den bedst mulige løsning på individuelle høretab. Vores innovative løsninger har ført til fremskridt som f.eks. verdens første 100 % digitale i-øret-høreapparat og vores revolutionerende trådløse teknologi. Læs mere om os på www.widex.dk/da-dk.  
 
Få højt kvalificerede kollegaer 
Du bliver en del af vores afdeling for audiologiske software-løsninger, som primært udvikler tilpasningssoftware der bruges på høreklinikker. Afdelingen består af bl.a. af audiologer, user experience designere, testere og ca. 50 softwareudviklere. Vi arbejder agilt og forventer derfor at du kan trives med den deraf følgende tilgang til eksekvering og ledelse af projekter.  
 
Om jobbet 
PC-software til styring af apparater - det er hvad det hele drejer sig om. Hvis du har erfaring inden for dette område, elsker spændingsfeltet mellem hardware og software, og vil være med til at løfte livskvaliteten betragteligt for rigtig mange mennesker - så har vi et godt job til dig her! 
 
Afdelingens primære ansvar er at udvikle en Windows applikation, der bruges til at tilpasse et høreapparat til en specifik persons høretab. Denne tilpasning og finjustering udføres typisk af en audiolog eller tilpasser, som derfor er vores produkts primære bruger.  
 
Vores softwareudviklere er opdelt i flere teams, hver med faglige spidskompetencer. Som softwareudvikler indgår du i tværfaglige projektgrupper.  Software Core teamet - som pt. består af 20 mand - arbejder med den del af softwaren som kommunikerer med høreapparaterne, konfiguration af apparatnære parametre og den forretningslogik, som tilbydes tilpasseren. Som udvikler i Software Core teamet får man et nært samarbejde med andre teams i Widex.  
 
Dine primære opgaver i starten vil være at hjælpe til med at få omskrevet vores eksisterende kernefunktionalitet til C# samt hjælpe med udviklingen af vores tilpasnings platform . Vi forventer en holistisk tilgang til udvikling, der bl.a. indeholder dokumentation og test, samt at du har en god arkitektonisk forståelse i forhold til de designmæssige beslutninger.  
 
Vi ønsker os, at du: 

  • har solidt kendskab til C# og .NET 
  • er uddannet datalog eller ingeniør -  fx E eller IT.  
  • har minimum 3-5 års erfaring fra lignende stilling med udvikling i C# og .NET 
  • har erfaring med hardware-nær objektorienteret programmering 
  • har erfaring med software test, herunder unittesting 
  • har erfaring med design patterns og SOLID principper 
  • flair for softwarearkitektur, uden at vi er på udkig efter en arkitekt 
  • erfaring med Delphi anses som en fordel 
  • erfaring med implementering af sikkerheds modeller anses som en fordel 
  • erfaring med implementering af kommunikationsprotokoller anses som en fordel 

Som person er du 

  • bedst i tværfagligt samarbejde, men også i stand til selvstændig prioritering og fordybelse i løsning af individuelle opgaver  
  • god til at opsøge den viden, du har brug for til at løse opgaver 
  • kvalitetsbevidst, systematisk og struktureret 
  • målrettet med en ”can-do-attitude” og du skaber entusiasme omkring dig  
  • det falder dig naturligt at skabe gode relationer til dine kollegaer, hvor du udviser åbenhed og respekt, samtidig med at du ikke er bange for at udfordre deres syn på verden  
  • I stand til at argumentere for dine synspunkter og dele ud af din viden 

Om os 
Du kommer til at arbejde i et uformelt miljø med dygtige kolleger, korte beslutningsveje og stor frihed under ansvar. Vi tilbyder bl.a. en fordelagtig pensionsordning med helbredssikring, sports- og kunstforeninger, in-house sportsfaciliteter, samt gode kantineforhold. Vi bor i et lyst, og miljøvenligt hovedsæde i Vassingerød. Du vil blive del af en virksomhed der løfter livskvaliteten for rigtig mange mennesker verden over. 
 
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Team Lead Rune Saaby Duschek på tlf. 4435 5681. 
 
Relevante ansøgere bliver løbende kaldt til samtale, så send dit CV og ansøgning hurtigst muligt og senest den  4. November 2016. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder