Jobbet "Løsningsarkitekter til Digital udvikling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for at levere resultater og bidrage til nogle af Danmarks største og vigtigste offentlige digitale projekter, hvor kravene til nye løsninger bliver styret ud fra forretningsområdernes behov? Så har du hér mulighed for indgå i et højt kvalificeret arkitekturteam, som har fokus på at levere konkrete resultater med langsigtet, strategisk værdi.  

Du bliver en del af kontoret Løsningsarkitektur og Test, hvis formål er at understøtte SKATs samlede projektportefølje ved at stille kvalificerede kompetencer til rådighed. Kontoret består af 27 fageksperter med bred praktisk erfaring fordelt på fagdisciplinerne it-arkitektur, modellering og test.  

Professionel løsningsarkitektur i SKATs udviklingsprojekter  
Som løsningsarkitekt bliver du ansvarlig for udvikling og vedligehold af forretningsløsninger i et heterogent distribueret miljø. Du kommer til at arbejde i dybden med arkitekturen, hvilket betyder, at du bliver ansvarlig for at implementere løsningsarkitekturen via konkrete leverancer i SKATs udviklingsprojekter. Stillingen giver en unik mulighed for at arbejde med emner som integrationer mellem forskellige typer af systemer med mange forskellige interessenter, it-governance, sikkerhed og portalteknologi.  

Dine arbejdsopgaver vil derudover omfatte:  

  • aktiv deltagelse i udviklingsprojekter og vedligeholdelsesopgaver  
  • sikring af SKATs arkitekturkrav  
  • rådgivning af projekter og organisation  
  • rådgivning af leverandører  
  • udarbejdelse og opfølgning af krav - fra behov til design, udvikling og drift  
  • bidrag til governance af SKATs it-løsninger  
  • erfaringsopsamling fra ”marken” og forankring i SKATs fælles it-arkitektur  

Stærk faglighed og bred teknisk erfaring  
Du har relevant erhvervserfaring som it-arkitekt eller fra en tilsvarende rolle og har en relevant videregående uddannelse som fx datalog, cand.it, ingeniør eller lignende. Du har erfaring med design, dokumentation og kravspecificering af komplekse it-løsninger i en større organisation.  

Det er en fordel, at du har praktisk erfaring med flere af følgende teknologier: XML, SOAP og REST, Bootstrap, SPA, RDF og Semantic web, Linux, virtualisering, Oracle suite 11g og 12c.  

Som person er du vant til at arbejde både selvstændigt og indgå i større teams, som fx i udviklingsprojekter. Det er vigtigt, at du besidder evnen til at kunne binde konkrete leverancer til de mere langsigtede it-strategiske mål.  

Du motiveres af at have ansvar, drive mange typer opgaver, og du formår at følge dine opgaver til dørs. Det er vigtigt, at du er struktureret, koordinerende og vant til at følge op. Du er udadvendt, god til at formidle og kommunikere til forskellige målgrupper på alle niveauer ligesom du naturligt udveksler erfaringer med dine kolleger og bidrager til kontorets faglige fora.  

Digital udvikling - din afdeling  
Digital udvikling er en del af forretningsområdet Kundeservice, som understøtter digitaliseringen i SKAT med udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov.  

For i fremtiden at kunne tilbyde den bedste service for borgere og virksomheder er det nødvendigt løbende at udvikle SKATs service med fokus på digitalisering og udvikling af nye og mere innovative digitale løsninger. Digital udvikling styrer og koordinerer alle Kundeservices initiativer, projekter og ressourcer. Endvidere understøtter og gennemfører Digital udvikling forandringsprojekter for alle SKATs forretningsområder.  

Ansøgning og kontakt  
Ansøgning med CV og relevante dokumenter bedes sendt via linket ”Ansøg” senest den 21. november. Spørgsmål besvares gerne af Anne Moore på 7237 1192 og Thomas Dahl Pedersen på 7237 1903. Vi indkalder løbende til interview.  

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse snarest.  

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er Østbanegade 123, 2100 København Ø.  

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder