Jobbet "IT-udvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Søfartsstyrelsen søger IT-udvikler til udfordrende job med spændende teknologi i internationalt miljø

Er du en dygtig og ambitiøs softwareudvikler, udadvendt, med gode kommunikative evner, og kunne du tænke dig at være med til at revolutionere informationsdeling inden for det globale maritime domæne?  
 
Om jobbet  
Søfartsstyrelsen har gennem flere år arbejdet med e-navigation - et koncept, der gennem digitalisering skal gøre navigation mere sikker og enkel, og som af mange betegnes som lidt af en revolution inden for den maritime verden. Den danske søfartsstyrelse er internationalt førende sammen med Norge, Sverige og Korea inden for udviklingen af de tekniske aspekter.  
 
Du vil skulle indgå i Søfartsstyrelsens e-navigationsteam, som er en tværfaglig gruppe, der arbejder med den nyeste teknologi inden for det maritime område for at realisere e-navigation. Arbejdet spænder meget bredt og omhandler bl.a. deltagelse i internationale projekter, udvikling af digitale prototypeløsninger til brug for aktører både på skibe og på land samt udarbejdelse af forslag til internationale standarder på området.  
 
Udviklingen af en global digital kommunikations- og serviceinfrastruktur til den maritime verden har særlig høj prioritet. Derudover udvikles prototypeløsninger, som testes på skibe, på land og i fuldskala-simulatorer. På dette punkt arbejder vi tæt sammen med øvrige myndigheder, virksomheder og universiteter i regionen (Nordeuropa).  
 
Du vil primært skulle arbejde med softwareudvikling, men da vi arbejder meget bredt, så vil der også være en del andre opgaver. Det meste af det software, vi udvikler, er open source og deles på Github.  
 
Dine kvalifikationer  

Rent fagligt skal du være stærk i Java. Dine opgaver vil inkludere udvikling af både frontend og backend og opsætning af servere. Vi bruger primært Angular til frontend og JEE til backend, så kendskab til disse teknologier vil være en fordel. Du skal have kendskab til SOA og relaterede teknologier.   
 
Sprogligt behersker du som minimum dansk og/eller engelsk i skrift og tale.  
Om dig  
Udover at være fagligt stærk, så er du også udadvendt og er god til at kommunikere. Vi arbejder i et team og har også rigtig meget samarbejde med andre organisationer og andre lande. Du skal også have en meget åben indstilling til de udfordringer, du bliver stillet over for. Du skal ikke altid regne med at få en veldefineret opgave, som du kan følge til dørs. Vi arbejder inden for et meget dynamisk område, og det er ikke altid oplagt, hvad der skal være ’next step’.  
 
Om os   

Vi er en lille gruppe på 12 personer, som arbejder passioneret med vores område. Gruppen tæller navigatører, ingeniører og dataloger, som arbejder sammen i skøn harmoni med en god portion humor i hverdagen.  
 
I Søfartsstyrelsen har vi en positiv tilgang til kolleger og til nye udfordringer. Vores kommunikation er ligefrem og åben, og vi kan give mulighed for, at du udvikler dig fagligt og personligt. Søfartsstyrelsen er en attraktiv og moderne arbejdsplads, hvor der er et højt aktivitetsniveau, men også en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø. Hos os kommer du tæt på den maritime sektor.  
 
Løn­ og ansættelsesvilkår  
Din ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse på EU-projektet EfficienSea2 (www.efficiensea2.org), og ansættelsen vil vare, indtil projektet stopper ultimo april 2018.  
 
Vil du vide mere?  
Søg stillingen via "Ansøg" linket her på siden. Du kan få flere informationer om stillingen ved at kontakte projektleder Thomas Christensen på telefon 7219 6324 eller e-mail: thc@dma.dk. For yderligere oplysninger om personaleforhold kan du kontakte HR­partner Christian Elbrønd Krabbenhøft på telefon 9133 7095. Du kan også læse mere om os på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.soefartsstyrelsen.dk.
 
Har du lyst til at søge?  
Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest søndag den 13. november 2016.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder