Jobbet "Ingeniører søges til undervisning og vejledning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ved Institut for Teknologi og Innovation ved Syddansk Universitet, Odense søges et antal nye medarbejdere til undervisning og vejledning samt udviklingsprojekter.

Vi har brug for undervisere inden for fagområderne Supply Chain Management, bygge- og anlægsteknik og integreret produktudvikling.

Så har du stor faglig ballast, og brænder du for at formidle din viden, kan vi tilbyde en unik mulighed for at undervise vores engagerede og nysgerrige unge mennesker. Har du tillige lyst til at indgå i et dynamisk uddannelses- og forskningsmiljø med tæt kontakt til erhvervslivet, så hører vi gerne fra dig. 

Supply Chain Management 
Til vores center SDU Engineering Operation Management søger vi en ingeniør til undervisning og vejledning på henholdsvis vores engelsksprogede diplomingeniøruddannelse i Global Management and Manufacturing og henholdsvis diplomingeniøruddannelsen i Produktion. Du forventes at have erfaring indenfor:

  • Supply Chain Management 
  • Operations Management
  • Lean, QRM og SCOR
  • Strategi-udvikling
  • ERP-systemer
  • Project Management
  • Dataanalyse i MS Excel

Nærmere oplysninger vedrørende denne stilling fås ved henvendelse til Lektor Charlotte Pedersen, e-mail: chpe@iti.sdu.dk eller tlf. 2134 8468.

Bygge- og anlægsteknik

Til vores sektion SDU Byggeri og Anlæg søger vi en bygningsingeniør med erfaring fra rådgiver - og/eller entreprenørbranchen indenfor flere af områderne:

  • Vejbygning
  • Byggemodning 
  • Geoteknik
  • Afløbsteknik
  • Materialelære
  • Anlægsteknik

Nærmere oplysninger vedrørende denne stilling fås ved henvendelse til konstitueret sektionsleder Martin Haselbach på maha@iti.sdu.dk. eller tlf. 6550 7368.

Integreret produktudvikling
Til vores sektion SDU Innovation and Design Engineering søger vi en ingeniør med solid ingeniørmæssig erfaring inden for produktudvikling. Vi ser gerne ansøgere med stor teknisk viden - særlig inden for materialer og produktionsprocesser. Ligeledes vil erfaring med CAD tegning samt beregning og konstruktion være en fordel.

Den rette ansøger vil eksempelvis komme til at arbejde med følgende fagligheder.

  • Integreret produktudvikling
  • Materialer og produktionsprocesser
  • Konstruktion af produkter BC/ B
  • CAD tegning og tolerance sætning.

Nærmere oplysninger vedrørende denne stilling fås ved henvendelse til vicesektionsleder Anders Jensen på anj@iti.sdu.dk. eller tlf. 6550 7496.

Til alle stillingerne forventer vi, at:

  • Du er uddannet ingeniør - gerne civilingeniør, måske med masteroverbygning eller ph.d. Hvis du har baggrund som diplomingeniør eller tilsvarende, vil du som et led i din ansættelse skulle indgå i et efteruddannelsesforløb.
  • Du med gå-på-mod kan formidle din viden på en pædagogisk facon. Har du erfaring i at undervise på en videregående uddannelse, er det en fordel.
  • Du er kontaktskabende i forhold til erhvervslivet med henblik på samarbejde og projekter.
  • Du har lyst til at udvikle dig - og os.  Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere løbende udvikler og efteruddanner sig. Kun gennem løbende udvikling kan vi sikre kvaliteten af undervisningen. 
  • Du er engageret og initiativrig. Til gengæld tilbyder vi et job, hvor du har fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dit arbejde.

På den engelsksprogede uddannelse er det et krav, at du kan undervise på engelsk. Da universitet har fokus på internationalisering, så bliver der på mange af vores uddannelser undervist på engelsk, og vi ser det derfor generelt som en fordel, hvis du kan undervise på engelsk.

Anvendelsesorienterede uddannelser og samarbejde med erhvervslivet

Vi lægger stor vægt på erhvervsrettet og anvendelsesorienteret undervisning, og det forventes, at du har relevant erhvervserfaring inden for dit område.

Du vil på baggrund af dine kvalifikationer blive ansat som enten adjunkt eller lektor. Stillingerne er undervisningsstillinger uden forskningsforpligtigelse, men indeholder gode muligheder for udviklingsorienterede aktiviteter i forskningsprojekter eller i samarbejde med virksomheder.

God undervisning er en mærkesag for os
Som nyansat underviser gennemfører du som en del af ansættelsen et pædagogisk kursus, der giver dig de nødvendige redskaber til at kunne bedrive god og inspirerende undervisning.

Overordnet er vores uddannelser tilrettelagt med en kombination af teorikurser og projekter, og du vil skulle indgå i begge aktiviteter. Undervisningen planlægges i teams, og vi forventer, at du engageret indgår i den løbende udvikling af fremtidens ingeniøruddannelser.

Instituttet har forskning og uddannelse inden for en række faglige områder organiseret i 4 enheder og har ca. 120 ansatte. På instituttet underviser både forskere og ingeniører med erfaring fra erhvervslivet.

Du kan læse mere om instituttet på vores hjemmeside: www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/ITI.

Nærmere oplysninger kan også fås ved henvendelse til viceinstitutleder Oluf Larsen på 2778 7431 eller ol@iti.sdu.dk

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv. 
Ansættelsen som adjunkt er normalt for 3 år.

Der vil som led i den samlede vurdering af ansøgerens kvalifikationer kunne indgå en samtale.

Ansættelse finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC, Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten 2015.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg" nederst på siden. Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format. Læs venligst Vejledning for ansøgere.

Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Ansøgning 
  • Detalejeret CV 
  • Eksamensbeviser (Kandidat-,  og ph.d.-bevis)
  • Oplysninger om evt. tidligere undervisningserfaring, vedhæftes under undervisningsportefølje

Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Tjenestested: Odense       
Ansøgningsfrist: 13/11/2016 Søg stilling online

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder