Projektchef til boligprojekter

Virksomhed
Arbejdssted
Valby
Oprettet
18. oktober 2016
Udløber
17. november 2016
Ref
83347
Kontakt
Jannie Jensen - Tlf: 8863 0045
Jobtype
Fastansættelse

Vil du have et selvstændigt job med stor frihed, når du står i spidsen for projektering og opførelse af nybyg-boligprojekter?

Hos Gråkjær bliver du en del af en levende og fleksibel organisation, hvor vi tilpasser os de enkelte projekter og de mennesker, som er tilknyttet. Vores struktur er flad, og det giver dig stor frihed til at komme hele vejen rundt om dit fag, forme din stilling og præge store projekter på +100 millioner, som venter på dig i vores pipeline. 

Spil en vigtig rolle i erhvervsafdelingen
Hos Gråkjær har vi en lang historie for totalentreprisekoncepter, og det gælder også i vores Erhvervsafdeling, hvor du kommer til at spille en vigtig rolle i vores projekter inden for bolig. Boligområdet er i vækst og et fokusområde for Gråkjær, og du vil være med til at videreudvikle området. På kontoret i Valby møder du 6 dygtige kolleger, som er klar med sparring, hjælp og videndeling. Vi sparrer dog også på tværs af landet og projekter, så du vil også få kontakt med kolleger i Jylland.

Det fulde ansvar for gennemførelse af totalentrepriser
Som projektchef får du det fulde ansvar for gennemførelse af totalentrepriser på boligprojekter, og du er med helt fra start. Ansvaret indebærer et tæt samarbejde i projekteringsfasen med vores gode samarbejdspartnere i form af eksterne rådgivere samt vores egen tegnestue. Når projektet er færdigprojekteret og klar til udførelse, vil du have et tæt samarbejde med de byggeledere der er tilknyttet dit team på dine sager, samt vores underentreprenører. Vi arbejder som ren styringsentreprenør i erhvervsafdelingen og har dermed ingen egenproduktion.

Den synlige leder på pladsen
Når byggeriet starter bruger du en stor del af din tid på pladsen. Her har du et team bestående af en byggeleder og projektleder, som du står i spidsen for. Du er den synlige, daglige leder, der deler ud af sin viden, men samtidig vil du få værdifuld sparring fra andre kolleger, som arbejder med lignende projekter.

Dine væsentligste ansvarsområder vil desuden være:

  • Matrixledelse og coaching af bygge- og projektledere samt at sikre velfungerende projektteams
  • At optimere projekteringsfasen, byggeteknisk og økonomisk
  • At lede den indledende projektering, hvilket sker på kontoret i Valby
  • Kvalitetssikring af byggeprocesser, sikkerhed, overholdelse af standarder, m.v.

Ingeniør eller bygningskonstruktør med solid projekterfaring
Som person har du et godt overblik og en pragmatisk holdning til at få gennemført tingene med høj kvalitet og i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået. Du har ambitioner på egne og virksomhedens vegne, og som leder smitter dit humør og din motiverende stil. Endelig er du en dygtig kommunikator, som kan tale med alle de forskellige interessenter i projekterne.

  • Du er ingeniør eller bygningskonstruktør og har dokumenteret, solid bygge- og projektledererfaring (gerne certificeret) fra entreprenørbranchen.
  • Samtidig har du solide og betydelige kompetencer inden for ledelse af komplekse projekter og har stor erfaring med at kontrahere og styre totalentrepriser.
  • Du har erfaring med forskellige former for byggeri - f.eks. inden for boliger, industri, undervisning, idræt m.m.
  • Det er et stort plus hvis du har erfaring med projekteringsledelse.

Interesseret?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Du kan læse om rekrutteringsprocessen her. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jannie Jensen på 8863 0045.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Tiltrædelse er snarest mulig, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder