Har du lyst til at være med i et spændende og unikt miljøprojekt?

Arbejdssted
Roskilde
Oprettet
14. oktober 2016
Udløber
20. november 2016
Ref
83337
Kontakt
Bjarne Damsgaard - Tlf: 4633 6364
Jobtype
Fastansættelse

Dansk Dekommissionering søger to nye kolleger, som skal være med til at afvikle de nukleare anlæg på Risø og håndtere det radioaktive affald, sammen med en række engagerede medarbejdere med bred faglig baggrund.

Den ene stilling er inden for driftplanlægning, og den anden stilling er inden for affaldshåndtering.

Dansk Dekommissionering prioriterer faglig sparring og videndeling i et godt, socialt arbejdsmiljø, hvor samarbejde er omdrejningspunktet, og vi tilbyder

  • Et udfordrende job med varierede opgaver.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling.
  • Et inspirerende arbejdsmiljø med høj fokus på sikkerhed.
  • Fleksibel arbejdstid, der giver balance mellem arbejdsliv og privatliv.

I Driftplanlægningsteamet har vi brug for en alsidig medarbejder til at understøtte den daglige drift af vores anlæg, f.eks. ventilation og rensningsanlæg. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med procesanlæg. Derudover kommer korterevarende projektopgaver som indkøb af nyt udstyr eller ombygning, samt indretning af fremtidige håndteringsfaciliteter. At være med til at udarbejde kravspecifikationer som en del af udbudsmaterialet til underhånds- og EU-udbud er også en del af jobbet.

I Affaldshåndteringsteamet er den primære opgave at planlægge udførelsen og flowet i tømning og pakning af det radioaktive affald på vores lagre. Derudover kommer deltagelse i projektopgaver både inden for dekommissionering og affaldshåndtering, det kan f.eks. dreje sig om karakterisering af historisk affald. Til opgaverne søger vi en ingeniør, der kan træffe velovervejede og helhedsorienterede beslutninger i et krydsfelt med mange parametre, og desuden kan arbejde med opgaver, der har et langt tidsperspektiv. Optimering af intern logistik vil også være en del af jobbet.

Forventede kvalifikationer til begge stillinger
At du har en praktisk tilgang til opgaverne og er i stand til at kommunikere og samarbejde med kolleger med forskellig faglig baggrund

  • Ingeniør eller tilsvarende teknisk/naturvidenskabelig videregående uddannelse.
  • Bred naturvidenskabelig forståelse.
  • Har erfaring med forskellige software-værktøjer, især databaser.
  • Er helhedsorienteret og kan skabe sig overblik.
  • Har erfaring med at skrive større rapporter såvel som interne dokumenter.
  • Har erfaring med kontakt til offentlige myndigheder samt udarbejdelse af dokumentation.
  • Arbejder struktureret og er løsningsorienteret.
  • Er robust og praktisk anlagt.
  • Behersker dansk i skrift og tale og kan begå dig på engelsk.

Du behøver ikke at have viden om stråling og arbejdet med radioaktive materialer - det bliver du oplært i.

Generelt
Som udgangspunkt tager vi din ansøgning i betragtning til begge stillinger.

Stillingerne er på 37 timer. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til statens overenskomst med faglig organisation. Alle uanset alder, køn, religion eller etnicitet opfordres til at søge stillingerne.

Yderligere information
Vil du vide mere om de enkelte stillinger, kan du kontakte 

  • teamleder Bjarne Damsgaard på telefon 4633 6364 / 2272 6364 (stillingen vedrørende drift og planlægning)
  • teamleder Morten Dalby på telefon 4633 6340 / 2272 6340 (stillingen vedrørende affaldshåndtering) 
  • eller sektionschef Kirsten Hjerrild Nielsen på telefon 4633 6303 / 2272 6303 (begge stillinger).

Ansøgning
Send din ansøgning elektronisk via "Ansøg" linket her på siden. Vi skal have modtaget din ansøgning og CV med bilag senest den 20. november 2016. Ansættelsessamtaler afholdes primo uge 49. Forventet tiltrædelse den 1. februar 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder