Jobbet "IT udviklingschef med ITIL erfaring" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at udvikle vores IT-udviklingsafdeling til højeste niveau? Og er du ambitiøs med hensyn til at skabe den perfekte IT-platform, der kan understøtte SE? Så har vi jobbet til dig, hvor du får mulighed for at arbejde med forandringer, ledelse, IT-udvikling og sikring af, at vi flytter vores platform til næste niveau.

Resultat- og forandringsorienteret
IT-udviklingsafdelingen er opdelt i to enheder (frontend og backend), og vi søger en IT-udviklingschef til frontend, der kan tage ansvar for vores kundeservice-, web- og afregningssystemer. Du skal drive og gennemføre forandringsprojekter, der sikrer, at vores IT-systemplatform udvikles, optimeres og konsolideres. Her vil ITIL være vores fremadrettede metodegrundlag.

En primær opgave er personaleledelse af ni IT-udviklingsarkitekter. For at sikre trivsel har du tæt dialog med medarbejderne og et stort kendskab til ”maskinrummet”. Derudover har du ansvar for:

  • At planlægge og lede de daglige udviklingsopgaver
  • At bidrage i forbindelse med IT-strategiarbejde og sikre eksekvering af strategien i IT-udviklingsafdeling, herunder den langsigtede arkitektur
  • Budgettet for IT-udvikling, frontend
  • Porteføljestyring af IT-udviklingsprojekterne
  • At afstemme behovet for IT systemunderstøttelse med forretningen
  • KPI-rapportering til ledelse og forretning
  • Samarbejde med leverandører sammen med indkøbsafdelingen
  • Samarbejde med de øvrige IT chefer for at levere en helstøbt IT-understøttelse af forretningen
  • Implementering af relevante ITIL processer

Højt energiniveau, holdspiller og dyb indsigt i IT-forretningssystemer
Du har erfaring med ledelse af en IT-udviklingsafdeling (minimum to år). Du har en relevant uddannelse - minimum på bachelor niveau, måske som datalog, civilingeniør, eller cand. merc. Din viden på applikationsniveau er centreret omkring ERP og kundeservice-systemer gerne med afsæt i Microsoft-platformen, og du har stærke kompetencer indenfor business architecture og enterprise arkitektur. 

Du har erfaring med gennemførelse af forandringsprojekter og større IT-implementeringsprojekter, og projektledelseserfaring vil være en fordel. Du er ambitiøs af natur og har en positiv tilgang til opgaver og kollegaer. Da du skal kommunikere bredt i forretningen, har du stærke kommunikative evner og en bred forretningsforståelse. Derudover er du analytisk i din tilgang til problemløsning samt struktureret og serviceminded.

Hvem er Koncern IT
Koncern IT består af 44 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer vores interne IT-platform. Du får ansvar for ni engagerede og meget kompetente kolleger, der alle brænder for at udvikle vores IT-platform. Vi har en uformel omgangstone, er hjælpsomme og holder humøret højt i et travlt miljø.

Er du vores nye IT Udviklingschef?
Kan du se dig selv i ovenstående beskrivelse, glæder jeg mig til at høre fra dig. Har du spørgsmål eller brug for mere info, kan du kontakte IT-direktør Jacob Graae på mobil 4015 5185 eller e-mail jagr@se.dk. Ansøgningsfristen er 23. november 2016, men ansøgninger behandles løbende.

Har du energi til forandring?
I SE koncernen bliver du en del af en organisation, der er drevet af stærke ambitioner om vækst. Hvor andre ser problemer, ser vi muligheder. Vores mål er ganske enkelt at sætte nye standarder overalt, hvor vi kommer frem inden for energi og digitalisering. Det gælder uanset, om vi arbejder med el og gasforsyning, energi-effektiviseringer eller øget digitalisering af samfundet.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder