To miljøsagsbehandlere

Virksomhed
Arbejdssted
Morsø
Oprettet
10. oktober 2016
Udløber
6. november 2016
Ref
83297
Kontakt
Lone Egeris - Tlf: 9970 7051
Jobtype
Fastansættelse

To miljøsagsbehandlere - job med mange muligheder

Vi søger to miljøsagsbehandlere til vores miljøgruppe i Teknik og Miljø.

I Morsø Kommune, Teknik og Miljø, søger vi to kolleger til sagsbehandling indenfor primært spildevandsområdet, virksomhedsområdet og affaldsområdet.

Du bliver en del af Miljøgruppen, hvor vi er omkring 12, der sidder med mange spændende og forskelligartede opgaver inden for miljøområdet. Vi vægter både resultater og trivsel højt, og vi håber, at du kan være med til at styrke og videreudvikle gruppens mål om at skabe helhedsorienterede løsninger med tværgående synergieffekter.

På grund af organisationsændringer, og at en af vores kolleger er gået på pension, søger vi to nye miljøsagsbehandlere. Vi forventer at fastlægge arbejdsindholdet i forhold til ansøgernes ønsker og kvalifikationer. Som udgangspunkt forestiller vi os, at arbejdsopgaverne primært vil være fordelt som følger for de to stillinger:

  • Spildevandsområdet
  • Spildevand i det åbne land
  • Udledningstilladelser til vandløb, søer og havet
  • Tilslutningstilladelser til kloaksystemet
  • Spildevandsplanlægning 

Virksomheds- og affaldsområdet

  • Miljøtilsyn på virksomheder
  • Miljøgodkendelser af virksomheder
  • Myndighedsarbejde indenfor affaldsområdet, f.eks. håndtering af bygge- og anlægsaffald samt borgerservice og opfølgning i forhold til den kommunale indsamlingsordning. 

For begge stillinger gælder, at du også vil kunne blive inddraget i gruppens øvrige opgaver, såsom jordforurening, klagesager, rottebekæmpelse, grundvandsopgaver, energi- og klimaindsats, samt tilsyn med badevand.

Vi tilbyder: 

  • Et udfordrende job med mange spændende opgaver
  • Ansvar med mulighed for faglig- og personlig udvikling
  • Mulighed for projektledelse
  • Godt dynamisk arbejdsmiljø og engagerede kollegaer
  • Uhøjtidelig omgangstone med humor og hjælpsomhed i en travl hverdag

Vi forestiller os, du er: 

  • Uddannet ingeniør, biolog, miljøteknikker eller har anden relevant uddannelse
  • Erfaren inden for arbejdsområdet
  • God til både at arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper internt og eksternt
  • Omstillingsparat til både rutinemæssige og komplekse opgaver
  • God til at strukturere dit arbejde
  • Åben, imødekommende og har godt humør

Vi forventer at holde samtaler i uge 46-47 og ser gerne, at du begynder snarest.

Du er velkommen til at kontakte Lone Egeris, tlf. 9970 7051 eller Carsten E. Lund, tlf. 9970 7067, hvis du vil vide mere om stillingerne. Søg stillingen via "Ansøg" linket her på siden.
Du kan også læse mere om Morsø Kommune på www.mors.dk

Ansøgningsfristen er søndag den 6. november 2016.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder