Jobbet "Erfaren C++ udvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at udvikle fremtidens betalingsløsninger?

Til vores kunde DIBS Payment Services søger vi en erfaren C++ udvikler til en central rolle i teamet, der udvikler kernesoftware til deres største platform for betalingsløsninger. Denne betalings-gateway dækker et bredt udvalg af betalingskoncepter til forskellige segmenter og strategiske partnere i flere lande, processerer dagligt tusinder af transaktioner m.v. 

Du kommer til at arbejde på den betalingsløsning, som bl.a. benyttes til MobilePay, teleselskabers og parkeringsselskabers transaktioner samt masser af store og mindre e-commerce betalinger. Hos DIBS er der fokus på at skabe innovative, sikre og enkelte betalingsløsninger, og der pågår også spændende udviklingsprojekter sammen med Nets. 

Du vil få en selvstændig rolle, være med i alle faser af udviklingsprojekter og der vil være stor afveksling i opgaverne - både nyudvikling og problemløsning, integrationsopgaver, backend udvikling, systemdesign, teknisk dokumentation m.v. DIBS's udviklingsafdeling arbejder agilt efter SCRUM i DevOps teams, og der er tilknyttet dedikeret Scrum Master og Technical Product Owner til alle teams. Dette udviklingsteam består af erfarne C++ udviklere samt en Java udvikler.

Som udvikler kommer du til at arbejde på en Ubuntu PC med open source værktøjer - og ikke noget med Windows. Af tekniske nøgleord kan nævnes Apache2, Wildfly, Git, GNU make samt Jira og Bitbucket. 

Du refererer til Development Manager, og arbejder til dagligt tæt sammen med dit team.

Faglige kvalifikationer
Vi forventer, at du har en relevant teknisk uddannelse og min. 5 års erfaring med C++ og Linux. Desuden kender du de fleste af ovennævnte teknologiområder, er vant til atbejde selvstændigt samt i teams samt at løse komplekse udviklingsopgaver. 

En del af løsningen er skrevet i Java, og det vil være en stor fordel, hvis du også har erfaring med det. 

Du lægger vægt på at arbejde agilt i Scrum miljø, har et godt analytisk og strukturelt overblik, er vant til selv at estimerer dine opgaver samt leverer dem til aftalt tid.

Vi forventer desuden, at du kan formulere dig godt mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk.

Personlige egenskaber
Du har en positiv udadvendt indstilling og kan lide at arbejde i teams, hvor åbenhed, tillid og dialog er nøgleordene. Du er i stand til at holde hovedet koldt i pressede situationer og er i stand til at have flere bolde i luften på en gang.

Du tilbydes
I jobbet er der supergode muligheder for faglig og personlig udvikling samt indflydelse. Udviklingsafdelingen på ca. 30 ansatte i Ørestaden er det centrale for denne succesrige skandinaviske virksomhed i vækst. Der er ikke langt fra idé til handling og der hersker en uformel atmosfære med højt til loftet, lydhørhed overfor idéer og frihed under ansvar.

DIBS tilbyder en god lønpakke inkl. pension, frokostordning, fitness samt betalt parkering mm. Desuden afholdes der ofte faglige events og sociale arrangementer.

Om virksomheden
DIBS Payment Services A/S er Nordens førende, uafhængige leverandør af funktionelle, sikre og innovative betalingsservices til handel via internet. DIBS håndterer dagligt 10.000'vis af kunders transaktioner og har kontorer i Stockholm, Göteborg, København og Oslo - og medarbejderstaben er på i alt ca. 130, heraf ca. 65 i København.

Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at høre fra dig snarest muligt. Du behøver ikke skrive en lang ansøgning, men bare et par ord om, hvorfor du vil passe ind i denne rolle, samt naturligvis uploade dit CV.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder