Specialkonsulent

Arbejdssted
København K
Oprettet
7. oktober 2016
Udløber
4. november 2016
Ref
83280
Kontakt
Jan Dalsten Sørensen - Tlf: 4171 7246
Jobtype
Fastansættelse

Specialkonsulent til opgaver i forbindelse med digital bevaring 
 
Den offentlige forvaltning er blevet digital, og mere og mere af den information, som skal bevares for eftertiden, findes derfor i digital form. Rigsarkivet har i mange år arbejdet med bevaringen heraf og er blandt de førende arkiver i Europa på området. Stærkt stigende datamængder og en stadig mere kompleks bevaringsopgave medfører behov for løbende at revurdere vores metoder til modtagelse og bevaring af digitalt skabte data. Til vores arbejde med digital bevaring søger vi nu en specialkonsulent til ansættelse pr. 1. januar 2017. 
 
Stillingen er placeret i Rigsarkivets afdeling for Indsamling og Bevaring, området for Digital Bevaring og Oparbejdning (DBO).  DBO har ansvaret for modtagelse, bevaring og oparbejdning af digitalt skabte data og har i øjeblikket 17 medarbejdere. 
 
Stillingsbeskrivelse 
Du vil blive en central aktør i Rigsarkivets forestående arbejde med at revurdere strategi og metoder for digital bevaring, således at de matcher de krav, udviklingen stiller.  
 
Du skal i den forbindelse både selvstændigt og i samspil med interne og eksterne aktører kunne gennemføre analyser og vurderinger af de aktuelle udfordringer for den digitale bevaring og være med til at pege på gode og realiserbare løsninger.  
 
Du skal endvidere bidrage til DBOs samlede opgavevaretagelse og i den forbindelse navnlig bidrage til kravspecifikation/behovsanalyser af såvel software som hardware og generelle it-driftsydelser samt vores genelle videnindhentning.
 
En vigtig opgave er ligeledes at vejlede såvel Rigsarkivets medarbejdere som myndigheder og leverandører i fortolkning og brug af Rigsarkivets regler for digital bevaring, jf. bekendtgørelse nr. 1007 af 20. august 2010 om arkiveringsversioner. I den forbindelse er det vigtigt, at du har gode databasekompetencer, og meget gerne praktisk erfaring med eksempelvis dataudtræk og/eller konvertering.  
 
Kvalifikationer 
Til dette arbejde har vi behov for en person med følgende kvalifikationer:  

  • en relevant kandidatuddannelse, f.eks. civilingeniør, datalog eller lignende - gerne i kombination med eksempelvis samfundsfag eller historie
  • evne til at omsætte teoretisk viden til praktiske løsninger 
  • evne til at formulere sig mundtligt og skriftligt 
  • kendskab til udvikling og implementering af IT-løsninger, herunder navnlig kravspecifikation  
  • erfaring med relationelle databaser og SQL 
  • kendskab til geodata og GML, eller gode forudsætninger for at sætte sig ind i området 
  • bredt kendskab til såvel hardware som software 

Det er en fordel, hvis du har 

  • kendskab til XML og XML Schema 
  • viden om optimering af processer 
  • viden om digital bevaring og gerne kendskab til Rigsarkivets arbejde hermed  
  • internationale erfaringer og gode engelskkundskaber 

Vi forventer, at du som person: 

  • har gode samarbejdsevner og kan lide at arbejde både selvstændigt og i teams 
  • er velformuleret og resultatorienteret  
  • er metodisk, analytisk og kvalitetsbevidst  
  • er engageret og ansvarsbevidst 

Vi tilbyder 
Et fagligt udfordrende job, hvor du kan være med til at sikre bevaringen af den digitale kulturarv. 
Fleksible komme-gå-tider, så familie og arbejdsliv hænger sammen. Vi lægger vægt på et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø, hvor man løser opgaver i samspil med sine kolleger.  
 
Ansættelsesvilkår 
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten som specialkonsulent med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer. 
 
Ansøgning 
Du kan søge stillingen via "Ansøg" linket her på siden.
 
Ansøgningen skal indeholde fuldstændigt curriculum vitae og dokumentation for relevant uddannelse og faglige kvalifikationer. Ansøgning med bilag skal være fremme senest fredag den 4. november 2016. 
 
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos områdeleder, chefkonsulent Jan Dalsten Sørensen på tlf.: 4171 7246, jds@sa.dk eller vicedirektør Kirsten Villadsen Kristmar på telefon 4171 7228, kvk@sa.dk.
 
Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.sa.dk
 
Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning i personalet som muligt, hvorfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder