Ambitiøs senior-udvikler

Virksomhed
Arbejdssted
Aarhus
Oprettet
7. oktober 2016
Udløber
7. december 2016
Ref
81288
Kontakt
Morten Holst Knudsen - Tlf: 8943 2000
Jobtype
Fastansættelse

Som erfaren Java-udvikler på SKAT-DIAS kommer du til at gøre en forskel for samtlige virksomheder i Danmark. Grib muligheden for at løse komplekse udfordringer, som faktisk gør en forskel.

Jobbet
Du bliver en del af vores Public & Private Business Unit. Her vil du sammen med en række dygtige kolleger være med til at udvikle SKAT-DIAS, der er den digitaliserede selvangivelse for virksomheder i Danmark. Systemet er målrettet virksomheder og er en let tilgængelig brugergrænseflade til registrering af alle data i forbindelse med virksomhedernes selvangivelse.Løsningen er i drift, men udvides løbende med ny funktionalitet. Projektet er i transition fra Scrum til Kanban og fra større planlagte releases til en continuos delivery model.

Du skal søge jobbet, hvis du:

  • Er glad for varierende opgaver, hvor du både videreudvikler systemet og er problemknuser i forbindelse med drift og vedligeholdelse
  • Søger en dagligdag, hvor du har stor mulighed for selv at planlægge dit arbejde og dele viden med ligesindede.
  • Er en dygtig og erfaren systemudvikler, der er drevet af kvaliteten af dit arbejde og sætter en ære i at forstå komplekse løsninger og kundens meget komplekse forretning.
  • Er en teamplayer, der har erfaring med og lyst til at arbejde agilt og gerne vil påvirke måden vi arbejder på.

Du er selv med til at bestemme, hvor dit potentiale bringer dig hen, og på sigt vil der være mulighed for rollen som lead developer, arkitekt eller måske projektleder.

Dine kompetencer og din personlighed
Du har en teoretisk baggrund som datalog, ingeniør eller lignende - med flere års erfaring som udvikler.Projektet er baseret på Oracle produkter som Oracle Database, Oracle Weblogic og Oracle Service Bus.Du kommer til at arbejde med Oracle teknologistakken samt teknologier som Java Enterprise, JPA, JSP, Spring, Git, samt webteknologer som HTML, CSS og JavaScript.Det forventes du tager ansvar for at sætte dig ind i dele af et domæne og dele denne viden med resten af projektet.Som person er du god til at samarbejde, og du bidrager positivt til teamdynamikken. Du er ambitiøs og har en villighed og evne til kontinuerligt at forbedre og udvikle dig. Endelig taler og skriver du flydende dansk og mestrer engelsk på højt niveau.

Systematic tilbyder
Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.  

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på www.systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Project Manager, Morten Holst Knudsen på + 45 8943 2000.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler løbende.

Arbejdssted: Aarhus

Starttidspunkt: Efter aftale

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder