Dygtig IT-specialist

Arbejdssted
København Ø
Oprettet
4. oktober 2016
Udløber
25. oktober 2016
Ref
83246
Kontakt
Carsten Ewertsen - Tlf: 3332 5566
Jobtype
Fastansættelse

Dygtig IT-specialist - der gerne vil være endnu dygtigere på Linux

Er du nysgerrig på og hurtig til at tilegne dig ny viden? Har du et højt drive og brænder du for at arbejde sammen med nogle af Danmarks mest talentfulde it specialister, kryptologer og data jonglører. Så er FE måske noget for dig.

Vi har en ledig stilling som it-specialist, vi gerne vil have besat med en kompetent og ambitiøs kollega.
Du kommer til at indgå i et miljø, der er præget af engagement og hvor alle brænder for at udvikle og nytænke FE`s engagement i cyberspace.

Hvad forventer vi af dig
Du har en videregående uddannelse inden for it som datalog, ingeniør eller lignende og mindst to års praktisk erfaring fra større Linux baserede miljøer, virtualisering-, netværk- og automatiseringsteknologier.

For at komme i betragtning til stillingen skal du have:

  • Minimum 2 års erfaring med administration og drift af Linux
  • Erfaring med udvikling og optimering af scripts (Python, Bash eller lignende)
  • Erfaring med virtualisering og isolering (Docker, VMware eller andet)

Samt

  • Værdsætte arbejdet med sikkerheds- og driftsmæssige udfordringer
  • Værdsætte ansvar og muligheden for at træffe selvstændige beslutninger
  • Prioritere interessentinvolvering og forventningsafstemning ifm it-implementering
  • Prioritere at bidrage til at omsætte teknologi til forretningsmæssige muligheder og omvendt
  • Prioritere at være hurtigt til at sætte sig ind i nye problemstillinger

Stillingen henvender sig til dig, der gerne vil arbejde i spændingsfeltet mellem forretning, udvikling og operations.

Hvad kommer du til at lave
Overordnet set kommer du til at beskæftige dig med specielle systemer skræddersyet til at løse helt specifikke opgaver. Du vil arbejde i spændingsfeltet mellem forretningen og udviklingen og deraf går det oftest hurtigt i dagligdagen. Du vil som oftest arbejde med både virtualisering,
storage, netværk og udvikling, det er derfor vigtigt at du kan tænke bredt men arbejde specifikt når det gælder.

Din første opgave bliver at kigge med friske øjne på vores nuværende løsninger.

Derudover vil der også være opgaver med at forbedre og udbygge vores hardware- og softwaremiljøer, drifte og vedligeholde vores systemer og miljøer, udvikling og optimering af scripts, samt design og implementering af komplekse netværk og software løsninger.

Om os
FE’s opgave er at indsamle, bearbejde og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for danske militære enheder og andre, som er udsendt til løsning af internationale opgaver.
Vores hverdag er præget af handling, stor faglig bredde og en vilje til at hjælpe og dele viden.
Vi lægger vægt på at være forrest i it-udviklingen og forventer, at vores medarbejdere gør det samme. Derfor tilbyder vi løbende kompetenceudvikling inden for de nyeste teknologier.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Stillingen rummer pligt til kortvarige udsendelser til udlandet.

Forsvarets Efterretningstjeneste opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Arbejdssted
Forsvarets Efterretningstjeneste, København

Ansøgning
Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse skal sendes via nedenstående link.

Ansøgningen skal være FE i hænde senest tirsdag den 25. oktober 2016.

Yderligere oplysninger
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 44.
Forventet ansættelsestidspunkt. Primo 2017
Nærmere oplysning om stillingen kan indhentes hos Carsten Ewertsen på 3332 5566, lokal 2215.

www.fe-ddis.dk kan du finde oplysninger om FE´s opgaver og værdier samt yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder