Jobbet "Erfaren PHP-udvikler / arkitekt" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du bred erfaring med PHP? Og kunne du tænke dig at prøve kræfter med rendyrket open source og indgå i et team som nørder webteknologier generelt og Drupal i særdeleshed? Vil du arbejde i et fantastisk team med et ambitiøst CMS, som også fungerer i fremtidens serviceorienterede verden, så vil vi lære dig det! 

Du kommer til at udvikle nogle af Danmarks største og mest komplekse webløsninger. I langt de fleste af vores projekter arbejder vi i Drupal og samarbejder med søde og kompetente kunder. Men vi kommer også til at arbejde mere med Symfony, Node.js og Angular.js fremadrettet. 
Vores team, som i øjeblikket består af 18 fastansatte, består primært af dygtige tekniske hoveder. Er du den næste?

Drupal? CMS? Really?
Du tænker måske "hvad fanden er Drupal" - eller måske "CMS? Er det ikke so last year? Jeg bruger da bare en static site-generator, bruger lidt lastestfancylib.js trylleri og binder mine microservices sammen til et lækkert mashup. Der." Og der vil vi bare sige: Jamen, vi kan også være med her, og det kan Drupal 8 sørme også. 
Drupal 8 er et næsten totalt ombygget system, som i dag i langt højere grad bygger på best practise og design patterns, eksempelvis dependency injection mv. 

Vi har faglighed i skarpt fokus
Vi er på evig jagt efter at forbedre vores processer, især når det kommer til at højne kvaliteten af vores arbejde, leverancer og service af vores kunder. Så det forventer vi, at du kan og vil bidrage til.
Vores continuous integrationsflow og deploymentværktøjer er altid til review, diskussion og forbedring (og lige nu går vi og diskuterer, hvad den bedste approach er på Drupal 8). Og vi har har Docker-baserede værktøjer, der reelt kan få dig op at køre på en komplet kopi af et kørende site på 10 minutter.

Reload walks the talk
Her skal det være sjovt at gå på arbejde, og vores tid skal bruges rigtigt. Vi er meget fokuserede på bæredygtig arkitektur, kvalitet og fleksibilitet. Derfor har vi også en række krav til den type projekter og kunder, vi ønsker at arbejde med. Det betyder bl.a. at

  • Vi fokuserer på nyudvikling, og vi overtager sjældent andres løsninger uden en skarp reviewproces har verificeret en rimelig kvalitet.
  • Vores udviklere skal høres, og løsninger udarbejdes i stærkt agile forløb, hvor fornuftigt samspil mellem teknik og koncept er i fokus.
  • Vores kunder skal have en vis modenhed og skal kunne værdsætte, når vi er bundærlige (også når det gør ondt). Vi afviser gerne store projekter, hvis ikke de kan køre agilt og med fornuftige budgetter. 

Vi forestiller os at 

  • Du har bred erfaring med webudvikling, LAMP og PHP i særdeleshed
  • Du har erfaring med etablerede frameworks - gerne Symfony 
  • Du har arbejdet med CMS før
  • Du bruger GIT eller anden versionsstyring 
  • Du er hjemmevant i CSS og JavaScript
  • Du er ikke bange for nye udfordringer 
  • Du er stolt af dit arbejde og håndværk
  • Du har humor, energi og gå-på-mod
  • Du trives bedst, når du lærer noget nyt hver dag

Vi kan tilbyde

  • En arbejdsplads der er fleksibel og sætter trivsel i højsædet. Rigtig god for dem med børn.
  • En fuldtidsstilling med tiltrædelse når det passer dig.
  • Fede lokaler på Frederiksberg med udsigt til søerne og 400m fra Forum metro.
  • Fleksibel mødetid, madordning mm.
  • Hæve/sænkebord og lækker hardware efter eget valg.
  • Uddannelsesbudget, team-ture mindst en gang årligt, og alle de DrupalCamps du orker.
  • Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer.

Er du interesseret i jobbet?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte direktør Rasmus Luckow-Nielsen på tlf. 3022 4545 eller teknisk direktør Kasper Garnæs på tlf. 2972 5957 

Vi ser frem til at modtage en kort ansøgning sammen med dit fulde CV via "Ansøg" knappen. Du må meget gerne vedlægge dit Drupal.org nickname/ID (hvis du har ét), og link til en GitHub-profil samt kode-eksempler.

Gå på opdagelse hos Reload på vores Vimeo kanal www.vimeo.com/reloaddk, hvor du kan se hvem vi er, og hvad vi interesserer os for. Du kan også læse mere om stillingen her www.reload.dk/er-du-vores-kommende-kollega 

Ansøgningsfrist er den 25. oktober 2016

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder