Frontend-udvikler til Big Data

Arbejdssted
Dragør
Oprettet
3. oktober 2016
Udløber
20. oktober 2016
Ref
83226
Kontakt
Personalesektionen - Tlf. 3332 5566
Jobtype
Fastansættelse

Er du FE’s nye frontend-udvikler til Big Data?

Forsvarets Efterretningstjeneste søger en dygtig frontend-udvikler, der vil være med til at udvikle brugergrænseflader til FEs Big Data-platform. Du vil blive ansat i en ny og central afdeling med mange snitflader i FE.  

FE er en arbejdsplads med store ambitioner og muligheder, og samtidig en familievenlig arbejdsplads. Tonen er uformel, præget af holdånd, ildsjæle og åbent sind. 

Du bliver en del af et spændende og innovativt miljø, hvor der vil være rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Samtidig er du med til at styrke Danmarks sikkerhed.  

FEs opgave er at indsamle, analysere og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder danske enheder mv. i udlandet. 

Det forventer vi af dig
Du er formentlig datalog eller ingeniør, men kan også have en anden relevant teknisk uddannelse.  

Du har erfaring fra tidligere job som frontend-udvikler med indgående kendskab til webteknologier som Javascript, HTML og CSS.  

Du har også arbejdet med backend-udvikling, og kendskab til programmering i Java vil være en fordel. Du har ligeledes erfaring med visualisering af store datamængder med Javascript-biblioteker som f.eks. D3. 

Du er nysgerrig og kreativ og har lyst til at rykke grænser, og du kan frem for alt omsætte dine idéer til intuitive brugergrænseflader, der gør en forskel for FEs efterretningsanalyse. Du skal derfor kunne sætte dig ind komplekse problemstillinger og forstå brugernes behov. 

Du er holdspiller og kan formidle kompliceret teknisk viden på tværs af faggrupper. Du er god til at udveksle idéer med dine kolleger, og kan samtidig arbejde selvstændigt. 

Om jobbet
Dine primære arbejdsopgaver vil være udvikling af intuitive web-brugergrænseflader til efterretningsanalyse baseret på store datamængder. Udvikling sker i samarbejde med fagpersoner fra hele efterretningskredsløbet, bl.a. indhentere, målopdagere, oversættere og analytikere.  

Vi arbejder projekt-orienteret og i tværgående teams med agil softwareudvikling efter scrum-metoden. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til relevant overenskomst.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Stillingen rummer pligt til kortvarige udsendelser til udlandet.

Forsvarets Efterretningstjeneste opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Arbejdssted
Forsvarets Efterretningstjeneste, Dragør.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til Personalesektionen på 3332 5566 lokal 2213. 

På www.fe-ddis.dk kan du finde oplysninger om FE's opgaver og værdier samt yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål. 

Ansøgning
Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse skal sendes via "Ansøg" linket.

Vi skal have din ansøgning senest den 20. oktober 2016.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i ugerne 43-44.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder