Jobbet "Senioranalytiker til Økonomisystemer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Senioranalytiker til Økonomisystemer i Koncernøkonomi

Har du lyst til at gøre en forskel i en travl hverdag? Er du skarp til at forbedre manuelle processer til mere automatiserede løsninger vha. eksempelvis Visual Basic (VB) eller Access, brænder du for struktur og kvalitetssikring af masterdata på tværs af systemer, og sætter du en ære i at levere kvalitet til tiden?

Forretningsansvar for IT-værktøjer anvendt i økonomirapporteringen
Vi søger en ny kollega til enheden Økonomisystemer, der er en del af Koncernøkonomi. Enheden er forretningsansvarlig for systemunderstøttelse af økonomirapporteringen. Nykredit anvender Oracles Hyperion suite til at understøtte den eksterne og interne rapportering samt til håndtering af masterdata. Opgaverne i Økonomisystemer spænder bredt fra håndtering, validering og videreformidling af masterdata i Hyperion DRM til ansvar for og udvikling af diverse Hyperion applikationer (HFM, Planning og Essbase). Økonomisystemer har en vigtig rolle i koordinering med IT omkring systemopgraderinger og udvikling af nye IT understøttede løsninger. Vi deltager i eller driver projektarbejde ved nye rapporteringsbehov, arbejder med SharePoint og InfoPath samt supporterer Nykredits Dynamics AX løsninger.

Stærke samarbejdsevner og stort engagement
Du har en lang, videregående uddannelse og er stærk i et objektorienteret programmeringssprog, eksempelvis VB, og det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med Hyperion suiten. Du evner at bruge dine tekniske færdigheder til at gøre hverdagen lettere og enklere for dine kolleger, så vi sammen når målet om at levere den bedste rapportering til forretningen og vores eksterne samarbejdspartnere. Du har et højt energiniveau, du er samarbejdende og ansvarsbevidst, og du trives i et job, hvor dagen ikke altid forløber som planlagt.

Vi har en travl og omskiftelig hverdag, og med en kommende børsnotering bliver kravene til høj datakvalitet og optimerede processer ikke mindre. Det er derfor afgørende, at du i dit arbejde er struktureret og omhyggelig, god til at kommunikere samt har gode forudsætninger for at omsætte forretningens behov til IT understøttede løsninger.

Din nye arbejdsplads
Økonomisystemer er en del af Koncernøkonomi, hvor vi er et team på fem personer med forskellig faglig baggrund, men med fælles interesse for anvendelsen af IT-værktøjer til understøttelse af den økonomiske rapportering. Vi har en uformel omgangstone, høj team spirit, og vi løfter i fællesskab for at tilfredsstille vores kunder og samarbejdspartnere i henholdsvis forretningen og IT.

Interesseret? Så søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen, kontakt chefanalytiker Trine Juel Petersen, 4455 1544, afdelingsdirektør Gitte Frydendall, 3016 0653 eller senior rekrutteringspartner Christian Henningsen, 4455 1843.  

Ansøgningsfrist: 6. oktober 2016

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder