Jobbet "Full stack-webudvikler med flair for UX" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en erfaren full stack-webudvikler, som brænder for frontend-udvikling. Du har kompetencer indenfor UX og lyst til at skabe nye digitale løsninger i en af landets største banker.

Du kommer til at indgå i et udviklingsteam med 15 andre udviklere med forskellige kompetencer.

Webudvikling foregår primært på en IBM WCM / Java-platform, som vi udvikler på i samarbejde med WCM-teams på Bankdata. Derudover har vi også løsninger, som vi udvikler oven på Umbraco /ASP.NET.

Som webudvikler kommer du til at:

  • Indgå i et team med andre udviklere
  • Samarbejde tæt med forretningsområdet om at omsætte kundekrav og ønsker til specifikke frontend-løsninger
  • Arbejde selvstændigt sammen med forretningen ved mindre opgaver
  • Arbejde i teams med andre fra it-området ved større opgaver

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet datamatiker, bachelor i webudvikling eller lignende
  • Er serviceminded
  • Har gode samarbejdsevner og en systematisk og selvstændig arbejdsform
  • Arbejder struktureret, tager initiativ og trives i en travl hverdag
  • Som full stack-udvikler kan arbejde i alle lag af webudvikling, men med fokus på frontend
  • Er stærk i
    • HTML5 og CSS (SASS),
    • JavaScript, AngularJS (eller lignende frameworks)
  • Har erfaring med Photoshop
  • Har kendskab til
    • Responsive Web Design
    • Grunt/Gulp buildsystemer
    • NPM/Bower Package Managers
    • Zurb Foundation
    • ASP.NET MVC
    • Umbraco

Erhvervserfaring er en fordel, men er du nyuddannet og kan dokumentere et højt fagligt niveau, så kan du også komme i betragtning.

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende, spændende og afvekslende job i en fremadrettet organisation med et højt kvalitets- og ambitionsniveau
  • Gode muligheder for at afprøve og udvikle dine faglige og personlige kompetencer
  • Et godt arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved frihed under ansvar
  • Et introduktionsforløb, hvor oplæring sker ved, at du støttes af de øvrige udviklere

Vil du vide mere ...
om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte IT-udviklingschef Claus Callesen på 7437 4648.

Ansøgningsfrist 2. oktober
Ansøg online senest den 2. oktober. Vi glæder os til at høre fra dig.

Sydbanks hovedsæde ...
ligger på adressen Peberlyk i Aabenraa, ca. 25 km fra den dansk/tyske grænse. Udover at være hjemsted for direktionen rummer hovedsædet bankens special- og fællesfunktioner, herunder IT.

Der er i hovedsædet beskæftiget i alt ca. 600 medarbejdere, hvoraf 70 er beskæftiget i IT-området.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder