Jobbet "Projekteringschef til Metro Cityringen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du den erfarne Projekteringschef og vil du være med til at binde København sammen?

Vores vision er at blive den mest produktivitetsfremmende koncern i bygge- og anlægsbranchen. Vi er godt på vej, og vi har derfor lige nu mange nye spændende projekter i ordrebøgerne. 

Vi er blandt andet i gang med apteringen af de 17 nye metrostationer til Cityringen i København - et projekt, der kommer til at ændre den offentlige transport i Københavns centrum. 
Så hvis du er den erfarne projekteringschef, som er vant til at have ansvaret for større komplekse projekter, så er det måske dig vi søger til dette spændende projekt! 

En udfordrende hverdag 
Som Projekteringschef på Metro Cityringen, skal du med udgangspunkt i en bred byggeteknisk, økonomisk og lovgivningsmæssig indsigt sikre, at projekteringen forløber inden for de aftalte økonomiske, tekniske og tidsmæssige rammer. Dertil at løsningerne er optimale i forhold til udførelsesmetoder, tid, kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. På Metro Cityringen kommer du til at indgå i et internationalt team hvor kontraktsproget er engelsk, det forventes derfor at du taler flydende engelsk. 

Som Projekteringschef i MT Højgaard vil dine primære arbejdsopgaver være at:

  • udarbejde projekteringstidsplaner og beslutningsplaner, samt sikre at disse følges
  • udforme projekteringsstrategi og indgå rådgiveraftaler
  • sikre, at samarbejdet mellem bygherre, rådgivere og udførende fungerer
  • sikre at grænseflader mellem rådgiverydelser er afklarede
  • varetage myndighedsbehandlingen, sikre overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen og andre administrative procedurer i forbindelse med projekteringen
  • sikre at grænseflader mellem de forskellige fagentrepriser er entydige

Du kommer til at indgå i et stærkt team af Projektchefer-/ledere, Projekteringsledere og kalkulationsmedarbejdere, og du får mulighed for at sparre med f.eks. vores Design & Engineering-afdeling. 

I MT Højgaard har vi fokus på at arbejde innovativt og bæredygtigt. Dette betyder, at du i din hverdag vil få mulighed for at arbejde indenfor nye teknologiske rammer og sammen med en masse engagerede kollegaer som alle brænder for at skabe de rammer vi lever og arbejder i. 

Vil du også være med? 
Hvis du vil have succes i stillingen, har du gode kommunikationsevner og evner at få andre til at arbejde mod samme mål. Du arbejder systematisk og rationelt, planlægger dine opgaver og formår at følge dem til dørs. 

Du har et indgående kendskab til de forskellige arkitekt- og ingeniørmæssige discipliner, som vil indgå i nutidens og fremtidige byggerier. Vi forestiller os derudover, at du er uddannet ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller lignende, og har solid erfaring med projekteringsledelse. 

I MT Højgaard arbejder vi alle selvstændigt og ansvarsfuldt. Miljøet er dynamisk og du får gode muligheder for personlig udvikling, hvis du selv søger dem. Vores medarbejdere får løn og ansættelsesvilkår, som matcher deres kvalifikationer og vores største succes er, når vi får det bedste ud af vores kollegaer og medarbejdere. 

Ansøgning 
Vil du vide mere, så kontakt Projektdirektør Philip Rouvillain på mail pro@mth.dk

Du bedes sende din ansøgning via vores online ansøgningsskema. 

Ansøgningsfristen er 3. november og vi indkalder til samtaler hurtigst muligt derefter. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder