Jobbet "Softwareudvikler med fokus på digital formidling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst at spille en central rolle i IT-understøttelsen af formidling og støtte til danske film? Det Danske Filminstitut (DFI) søger en softwareudvikler til udvikling og drift af DFI og Medierådets webplatforme og systemer.

DFI er ved at opgradere sine kernesystemer baseret på Microsoft og open source. Som led i vores strategi insources udviklingen af digital kommunikation, særligt webapplikationer og apps, der er målrettet øget automatisering og selvbetjening for filmhusets brugere og kunder.

Dine primære ansvarsområder vil være at udvikle websites (Drupal og HTML5), der også omfatter databaser, integration, frontend-programmering og grafisk arbejde til web, samt daglig kontakt med DFIs øvrige afdelinger, hvor formidling og din sans for godt brugerdesign er central. Du vil få et tæt samarbejde med bl.a. Kommunikationsafdelingen, Børn og Unge og afdelingen for Arkiver og Digitalisering.

Du vil blive en del af DFIs afdeling for IT&AV, der også har ansvaret for driften af Cinematekets biografer. Her deler du ansvaret for drift, support og udvikling af DFIs øvrige systemer. Afdelingen prioriterer teamsamarbejde, vi sætter brugerne i centrum og er opsøgende i forhold til instituttets øvrige afdelinger.

Din faglige profil

  • Du har en baggrund som datalog, datamatiker, akademiingeniør (software) eller har en anden videregående IT-uddannelse.
  • Du har professionel erfaring med softwareudvikling, med særligt fokus på webudvikling og UX. Hertil Javascript, CSS og teknisk SEO. Kendskab til open source og Drupal er en fordel.
  • Du er en dygtig formidler - kan tale, læse og skrive flydende dansk.
  • Du er en holdspiller - kan eksekvere hurtigt og har en pragmatisk tilgang til opgaverne.

Vi kan tilbyde et inspirerende og fleksibelt arbejdsmiljø i et levende Filmhus, der er tæt på publikum. Du vil finde sparring og en uformel tone blandt dine kollegaer, samt gode muligheder for at videreudvikle dine kompetencer.

Det praktiske
Løn og ansættelsesvilkår er efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Det Danske Filminstitut opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Som vores nye softwareudvikler vil du få direkte reference til chefen for IT&AV, Michael Frost Jensen, som du også kan rette henvendelse til, hvis du har spørgsmål til stillingen; E-mail mfj@dfi.dk eller telefon 6122 2952.

Send din ansøgning, eksamenspapirer og CV via "Ansøg" linket, senest den 15. september 2016.

Det Danske Filminstitut er en statsinstitution under Kulturministeriet.
Filminstituttet har ca. 140 engagerede medarbejdere, der arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger vedblivende udgør en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi og fastholder dansk films stærke position i både ind- og udland.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder