Konstruktionsingeniør 

Virksomhed
Arbejdssted
Aarhus/Aaalborg
Oprettet
10. august 2016
Udløber
31. december 2016
Ref
80993
Kontakt
Flemming Kristensen - Tlf: 5173 3909
Jobtype
Fastansættelse

Vi har travlt, og derfor søger vi en konstruktionsingeniør, der vil være med på holdet og fastholde væksten. Du bliver en del af en afdeling med 30 dygtige kollegaer, der vægter kunden, faglig udvikling og daglig trivsel højt. Vi løser opgaverne i projektteams sammen med kunderne og sørger for at have et klart fælles mål, hvor alle bidrager og inspirerer hinanden.

Orbicon er en rådgivende ingeniørvirksomhed med cirka 600 engagerede kollegaer fordelt på 14 kontorer i Danmark, Grønland og Sverige. Orbicons afdelinger for byggeri omfatter ca. 170 medarbejdere fordelt på kontorer på Sjælland og i Jylland. Vi bruger hinanden på tværs af faggrænser og geografiske skel for at skabe de bedste og mest intelligente bæredygtige løsninger. Vi arbejder med at løse nogle af de store udfordringer, vi som samfund står over for i forbindelse med klima, energi, miljø og natur.
 
Gennem de seneste år har vi skabt en stærk platform inden for bred byggeteknisk rådgivning. I tilknytning hertil har afdelingen en række spidskompetencer inden for alle traditionelle ingeniøropgaver med fokus på bærende konstruktioner, el, VVS og driftsrådgivning, samt en række konsulentydelser og byggeteknisk rådgivning. Arbejdsstedet vil blive enten Viby J eller Aalborg, afhængig af dit ønske.
 
Vi tager digitalisering seriøst og anvender derfor de nyeste digitale værktøjer i den daglige projektering, herunder eksempelvis Revit til at opbygge bygnings-modeller. Vi tilbyder en lang række skræddersyede kurser inden for Revit og BIM, så der vil være gode muligheder for at videreudvikle dine kompetencer.
 
Om dig:

  • 5-10 års erfaring som konstruktionsingeniør eller konstruktør
  • Faglig stærk med ambitioner om at levere et godt produkt til virksomhedens kunder
  • Arbejder selvstændigt og trives med at drive projekter fra start til slut
  • Kendskab og lyst til at arbejde med Revit og 3D projektering
  • Erfaring med statisk dokumentation, arbejdsbeskrivelser og udførelse af tilsyn
  • Du har nemt ved at begå dig blandt mennesker med anden baggrund og tale med fx kunder, arkitekter, kommuner og entreprenører
  • Kreativ, innovativ og evne til at se løsninger, når andre ser problemer
  • Har godt overblik og kan rumme kunders og kollegaers forskelligheder
  • Vedholdende og løsningsorienteret i forhold til kunderne
  • Fokus på løsninger, der holder den aftalte kvalitet og økonomi
  • Du trives i et åbent og uformelt miljø, hvor humoristisk sans og lysten til at være sammen med andre mennesker er et must.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at være med til at videreudvikle vores gode løsninger og samarbejdet med vores kunder
  • Et fagligt inspirerende miljø, hvor ”plejer” dagligt udfordres.
  • Ansættelse i en solid og velkonsolideret virksomhed
  • En virksomhed med en stærk social profil og vægt på trivsel, begejstring og faglig udvikling
  • Interne projektledelseskurser
  • Interne BIM Kurser i blandt andet Revit
  • En bred vifte af digitale værktøjer
  • Gode ansættelsesvilkår
  • God faglig sparring.

Ansøgning:
Vi holder samtaler løbende, så send os en ansøgning med CV hurtigst muligt. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Flemming Kristensen på flkr@orbicon.dk eller mobil 5173 3909.

Stillingsbetegnelse - Konstruktionsingeniør til Aarhus eller Aalborg
Ansøgningsfrist - 31-12-2016 23:59
AfdelingByggeri - Århus

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder