Jobbet "Infrastructure Architect" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at sikre det bedst mulige infrastruktur setup for vores kunder?

Jobbet
Systematic søger en Infrastructure Architect, der få hovedansvaret for infrastruktur arkitektur for alle vores driftskontrakter, både for nuværende såvel som for kommende kunder. Du vil blive en vigtig del af vores Centre of Excellence for IT Operation og Support, hvor du i tæt samarbejde med både projekter, Service Delivery Managers samt Bid managers vil sikre, at vores kunder har de mest optimale driftsløsninger stillet til rådighed.

Du vil specielt i tilbudsfasen sammen med løsningsarkitekter, Service Delivery Management eksperter og vores driftspartnere komme til at sætte et betydeligt fingeraftryk på de løsninger vi tilbyder vores kunder, og efterfølgende vil du sammen med vores driftspartnere have ansvaret for videreudviklingen af infrastrukturen.

Du vil blive ansvarlig for følgende opgaver:

  • Udarbejdelse af tilbud sammen med de forskellige Business Units, specielt for de tilbud der indeholder drifts- og infrastrukturleverancer
  • Inddrage, koordinere og facilitere såvel interne gruppers som partneres leverancer i specielt tilbudsfasen, men også ved contract changes der medfører ændringer i arkitekturen
  • Sikre at den til en løsning valgte infrastruktur arkitektur implementeres og leveres som aftalt
  • Sikre at infrastrukturen er tilpasset kundens krav, og kan leve op til de fastsatte service mål.

Dine kompetencer og din personlighed
Du har en relevant IT-uddannelse eller anden forretningsmæssig uddannelse kombineret med erfaring som IT Infrastructure Architect, gerne med erfaring fra større kritiske IT-installationer og projekter.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er godt hjemme og har erfaring med specielt datacenter infrastruktur løsninger, både kommercielle produkter fra f.eks. Microsoft, Oracle og RedHat, men også Open Source produkter og løsninger
  • Har et godt overblik over IT-drifts- og support-discipliner i praksis, herunder et solidt kendskab til de væsentligste ITIL processer
  • Er god til at formulere dig, god til at sælge den valgte infrastruktur løsning, og god til at beskrive selv teknisk komplicerede områder på en let forståelig måde
  • Er kunde- og serviceorienteret, og drevet af kundetilfredshed.

Som person er du struktureret og har et godt overblik, ligesom du er vedholdende og evner at få ting til at ske. Du kan arbejde selvstændigt, men du er også teamplayer, du er udadvendt og forstår at kommunikere og opbygge relationer i det tætte samarbejde mellem kunder, projektledere og leverandører, hvilket også sætter dine evner som holdspiller i centrum. Du har en positiv indstilling og fokuserer på muligheder og forbedringer.

Endvidere taler og skriver du flydende dansk og mestrer engelsk på højt niveau.

Systematic tilbyder
Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.  

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på www.systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure
Hvis du har spørgsmål, så ring gerne til Director, Erik Meldgaard på + 45 8943 2000.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler løbende.

Arbejdssted: Aarhus

Starttidspunkt: Efter aftale

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder