Jobbet "C#/WPF udvikler, der vil gøre en forskel" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du med på holdet som redder menneskeliv hver eneste dag?

Logis har nogle af de bedste og mest dedikerede ansatte med dybdegående kendskab og erfaring inden for IT-teknologi, operationsanalyse, akut ambulancekørsel og sygetransport. Vores globale team repræsenterer mere end 10 nationaliteter, der alle arbejder tæt sammen i et kreativt og visionært miljø, hvor de bedste argumenter altid vinder.

Vores løsninger hjælper hver dag vores kunder med at sikre overlevelsen for borgere i både Danmark og udlandet.

Vi tænker hele tiden i intelligente løsninger, som er med til at gøre en forskel. Vi arbejder ud fra en målsætning om at have patienten i centrum og skaber unikke løsninger, der er langt foran vores konkurrenter.

Vores automatisering og optimering skaber de optimale betingelser for, at kunderne kan fokusere på syge og tilskadekomne fra der ringes 112 eller 911 og til patienten er under behandling.

Hvem leder vi efter?
Logis A/S søger efter en stærk udvikler til vores client/server løsning i .NET/C#/WPF, som er grundlaget for vores produktportefølje, der også indeholder web-baserede løsninger såvel som mobile applikationer.

Du skal grundlæggende være bidt af softwareudvikling med høj kvalitet og have interesse for og erfaring i udvikling af brugergrænseflader. Vi forventer, du har en uddannelse som civilingeniør, datalog eller tilsvarende.

God erfaring med .NET/C# er påkrævet for at komme i betragtning til stillingen.

Erfaring med WPF/MVVM og/eller backend programmering samt kendskab til SQL er en fordel.

Hvad kan du forvente dig?
Du vil komme til at arbejde tæt sammen med et team af dygtige kollegaer i en virksomhed, som benytter en bred vifte af de nyeste teknologier på mange platforme. Du vil i høj grad få mulighed for at præge løsningerne i en konstruktiv dialog med fokus på at skabe de bedste løsninger til vores kunder.

I din dagligdag vil du arbejde i et mindre team bestående af 4-5 udviklere og en tester. I teamet vil der løbende blive diskuteret løsningsmuligheder, hvor det bedste argument vinder, og hvor der hele tiden er fokus på de nyeste muligheder og trends for at løse opgaven bedst muligt. Udviklings metodikken er meget agil med daglige stand-up møder samt præsentationer og sprint planlægning hver anden uge.

Vi kan tilbyde et højt fagligt niveau kombineret med et godt socialt arbejdsmiljø. Du vil starte med et introforløb samt få tildelt en mentor, så du kan komme i gang med konkrete opgaver med det samme.

Vi kan ligeledes tilbyde nogle charmerende fysiske rammer i Nærum, hvor vi pt. er godt 30 medarbejdere. Vi har en velfungerede frokostordning og en række medarbejdergoder.

Vi ønsker, at alle vores medarbejdere udnytter deres potentiale og kompetencer bedst muligt, og som udvikler hos Logis vil du i høj grad være med til at forme din egen karriere.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Erling S. Veidal på telefon 8820 6330.

Interesseret?
Send din ansøgning hurtigst muligt til Erling S. Veidal via "Ansøg" linket.

Logis A/S er en danskejet software virksomhed lokaliseret i Nærum nord for København med datterselskaber i Tjekkiet, USA, Australien og Canada.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder