Jobbet "Projektchef" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektchef til softwareudvikling af styringsløsninger til vand og spildevand

Hos Krüger har vi samlet vores softwareudvikling i ét team på tværs af alle afdelinger. Vi arbejder efter en tilrettet SCRUM metode med udviklere, der er tæt knyttet til vores it–serviceteam og projektafdelinger. Vores produkter kører hovedsageligt på Linux, og vi arbejder helst i Java. 

Vores STAR Utility SolutionsTM er blandt verdens førende styresystemer inden for vand- og miljøbranchen og ambitionen er at udbygge denne position yderligere ved løbende udvikling af de avancerede styringer og af en stabil og brugervenlig IT-platform.

Dine arbejdsopgaver:
Du bliver ansvarlig for at lede et projektteam med det mål, at vores software fremadrettet udvikles på én fælles platform implementeret i skyen. Fokus er på markedsefterspørgsel, stabilitet og skalerbarhed.  Du skal sikre, at indsatsen til udvikling og service løbende prioriteres, hvilket du styrer gennem pipeline og backlog. Som grundlag for udviklingsindsatsen sikrer du, at der løbende findes en opdateret forretningsplan.

Du får ansvar for budget og løbende økonomiopfølgning. Det vil være dit ansvar at kommunikere projektmål og- status til projektdeltagere, styregruppe og andre interessenter. Du skal også sikre projektteamets trivsel og motivation samt sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede i projektteamet. Du får endvidere ansvar for, at der løbende sker koordinering med aktiviteter i vores moderselskab Veolia, således at der opnås flest mulige synergier. Du har i høj grad mulighed for at påvirke retningen af udviklingen inden for de givne rammer. 

Vi forestiller os, at du:

  • Har en teknisk videregående uddannelse inden for IT eller som ingeniør
  • Har solid IT-forståelse og erfaring med ledelse af IT-projekter
  • Har god forretningsmæssig forståelse
  • Har kendskab til softwareudvikling og programmering
  • Har erfaring med at arbejde med agile processer
  • Behersker engelsk på højt niveau

Vi tilbyder dig:

  • En spændende og udfordrende stilling i en international virksomhed
  • Stor mulighed for selv at påvirke din karrieremæssige udvikling
  • Rare og hjælpsomme kollegaer i et travlt, velfungerende og uformelt miljø
  • Gode og tidssvarende ansættelsesforhold med f.eks. sundhedsforsikring, fleksibel lønpakke og pensionsordning
  • Fokus på din trivsel
  • Dit nye kontor ligger i Søborg

Ansøgning:
Du er velkommen til at få flere oplysninger hos fungerende projektchef Lars Christoffersen på tlf. 3969 0222. Send din ansøgning via "Ansøg" knappen senest den 15. august 2016. Skriv ”Projektchef STAR” i emnefeltet. Vi ser frem til din ansøgning! Læs mere om os på www.kruger.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder