Business Intelligence Developer

Virksomhed
Arbejdssted
Taastrup
Oprettet
24. juni 2016
Udløber
18. november 2016
Ref
80968
Kontakt
Miriam Kofod Rasmussen - Tlf. 3027 2873
Jobtype
Fastansættelse

Til Danmarks førende alternative udbyder af fibernet, datacentre og cloudløsninger

Vores kunde GlobalConnect A/S har valgt at øge fokus på BI området og leder nu efter en udvikler, der brænder for Business Intelligence.

Hvis du elsker at nørde med databaser, Data Warehouses og data mining - hvis du trives i en flad organisation, hvor der er plads til at lege, og hvor drive og entrepreneurånden er en del af kulturen - så er det her muligvis jobbet og stedet for dig.

Dine primære arbejdsopgaver/ ansvarsområder:
Dit primære ansvarsområde vil være at udtrække og analysere data, automatisere og idriftsætte rapporter og analyser. Desuden får du ansvar for at udvikle ny rapportering i samarbejde med ledelse og kollegaer, samt teste og kvalitetssikre før idriftsættelse.

Du får 8 dedikerede kollegaer i Business Support Systems teamet, som er det ene ud af 3 teams i IT afdelingen. Teamet består af konsulenter og udviklere, som sammen arbejder på at optimere interne arbejdssystemer. 

Du får i høj grad mulighed for at præge den teknologiske retning for BI platformen, og sammen med resten af teamet indtager du en nøglerolle i den fortsatte videreudvikling af softwareløsningen.

Dine faglige kvalifikationer
Vi forventer, at du er ekspert i T-SQL og har erfaring inden for BI området. Vi forestiller os, at du tidligere har arbejdet som software udvikler. 

Du har solid erfaring med:

  • SQL Server Integration services (SSIS)
  • SQL Server Analysis services (SSAS) inklusiv MDX/DAX
  • SQL Server Reporting services/ Report Builder (SSRS)
  • Online analytical processing (OLAP)

Endvidere:

  • Har du kendskab til C#
  • Er du superbruger i Excel
  • Du taler dansk og engelsk flydende

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med Data Warehouse frontend værktøjer såsom Datazen, PowerBI, Tableau, JavaScript. 

Dine personlige egenskaber

  • Du kan lide at arbejde selvstændigt og agilt og uden for rammerne
  • Du befinder dig godt i et miljø, hvor ting går stærkt og dagene aldrig er ens
  • Du er passioneret, nysgerrig og motiveres af faglige udfordringer
  • Du forstår vigtigheden af at dokumentere dit arbejde
  • Du forstår at prioritere dine opgaver, da der er mange bolde i luften

Du tilbydes
Du bliver en del af en dynamisk kultur, hvor det er tilladt at fejle, og hvor du hele tiden bliver udfordret. Du får mulighed for at arbejde tæt sammen med dine kollegaer, hvilket skaber rammerne for sparring, brainstorming og involvering af alle fra løsningsdesign til færdigt produkt. 

Virksomheden tilbyder kantine- og frugtordning, pensionsordning og helbredsforsikring, fri mobiltelefon og ADSL, adgang til motionsrum samt en meget aktiv personaleforening. 

Om virksomheden
Vores kunde GlobalConnect betjener de allerstørste internationale tele-, data-, og internetvirksomheder med deres fibernetinfrastruktur og forsyner store erhvervskunder med telefoni, internet, hosting, datacenter og rå båndbredde. Virksomheden dækker Danmark, Nordtyskland og dele af Sverige med et 13.000 km langt netværk af optisk fiber og 13.000 m2 datacentre.

GlobalConnect har siden opstarten for 17 år siden haft overskud hvert år og er flere gange blevet kåret af Dagbaldet Børsen som "Danmarks dygtigste IT/teleudbyder". De er i konstant vækst og er nu ca. 230 medarbejdere fordelt på fire adresser i Danmark samt i Tyskland. Du kan læse mere på http://www.globalconnect.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Miriam Kofod Rasmussen på telefon 3027 2873. Send venligst din ansøgning og CV via "Ansøg" link. Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder