Jobbet "Erfaren netværksspecialist søges" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en medarbejder med stor erfaring inden for netværksarkitektur, routing, sikkerhed og fejlfinding. Denne erfaring vil du komme til at anvende til drift, udbygning og vedligeholdelse af operative militære IT-infrastrukturer.

Jobbet
Du kommer til at indgå i et team på 9 kolleger, som ud over at planlægge og implementere den fremtidige it-infrastruktur i samarbejde med kunden, også yder second level support på systemerne. Her vil du i samarbejde med vores erfarne netværksfolk, få det overordnede ansvar for arkitektur, drift og vedligeholdelse af netværksinfrastrukturen. Da der er tale om militære systemer har sikkerheden naturligvis høj prioritet. Du vil samtidig få rig mulighed for at prøve kræfter med nogle af de mange andre opgaver inden for teamet. Du vil selv have stor indflydelse for planlægningen af din arbejdsdag.

Du kommer til at arbejde i et agilt miljø i tæt kontakt med kunden hvor vores primære opgaver er, at levere stabil drift i høj kvalitet, videreudvikling af systemerne og rullende udskiftning af infrastrukturen.

Dine kompetencer og din personlighed
Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant IT uddannelse - eller har opnået samme viden på anden vis
  • har praktisk erfaring med drift og vedligeholdelse af Cisco netværk
  • har praktisk erfaring med planlægning af netværksrouting
  • er god til at arbejde med flere opgaver parallelt
  • kan balancere drift og udvikling i en dynamisk hverdag
  • er i stand til at levere kvalitet og overholde deadlines
  • er god til kundekommunikation

Det vil endvidere være en fordel hvis du har et godt kendskab til Windows Serverprodukterne.

Du er ambitiøs og sætter overliggeren højt. - Du har viljen og evnen til kontinuerligt at forbedre og udvikle dig og dine omgivelser. Du er en selvkørende teamspiller, der evner at samarbejde og bygge relationer, og du trives blandt andre mennesker. Du er karakteriseret ved at have et stort drive og et godt humør, ligesom du besidder en stor grad af fleksibilitet. Endelig er du flydende skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.

Det forventes at kunden flytter til Karup i 2017, hvilket betyder at du skal være klar på at skifte arbejdssted.

Systematic tilbyder
Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.  

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Project Manager, Kim Rokkjær på + 45 8943 2000.

Ansøgningsfrist: Senest den 01. juli. Vi indkalder dog til samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt, via "Ansøg" linket.
Arbejdssted: Århus, Karup i 2017
Starttidspunkt: Efter aftale

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder