Jobbet "Resultatorienteret analytiker" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Resultatorienteret analytiker med klar og præcis pen 

Brænder du for at omsætte data til brugbar viden? Kan du se dig selv arbejde i redningsberedskabet og for katastrofeberedskabet i Danmark? Vil du være med til at understøtte vidensbaseret udvikling af redningsberedskabet? 

Så kan du være vores nye kollega i Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning.

Vidensbaseret udvikling af redningsberedskabet skal være understøttet af pålidelige data og skarpe analyser. Du vil indgå i centerets arbejde med at styrke det vidensmæssige grundlag for udviklingen af redningsberedskabet i Danmark, og dine analyser vil være med til at gøre en forskel for redningsberedskabet. Det forudsætter gode skriftlige og mundtlige kompetencer, analytisk tæft og præcis formuleringsevne.

I Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning har vi til opgave at have et samlet overblik over redningsberedskabet i Danmark, herunder at føre tilsyn med og rådgive det kommunale redningsberedskab, samt at sikre et pålideligt datagrundlag om blandt andet redningsberedskabets kapaciteter og udrykningsaktiviteter. 

Dine arbejdsopgaver
Centerets arbejde inden for analyse og statistik skal styrkes og udvikles yderligere. Du vil indgå i og få mulighed for at præge dette arbejde.

Du kommer bl.a. til at arbejde med at: 

  • Udarbejde beredskabsfaglige statistikker og analyser
  • Formidle viden om centrale problemstillinger i redningsberedskabet
  • Udvikle metoder til at nyttiggøre og formidle data, f.eks. nøgletal
  • Bidrage til rådgivning af kommunale samarbejdspartnere
  • Gennemføre projekter

Din præcise opgavesammensætning afhænger af dine erfaringer og kvalifikationer. Du kommer til at indgå i et team af erfarne og engagerede kolleger med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Vi lægger vægt på gensidig fleksibilitet i opgavevaretagelsen, uhøjtidelig dialog og højt til loftet, sparring med kolleger, og at vi når vores mål til tiden. Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning har til huse i Beredskabsstyrelsens hovedkontor i Birkerød. 
 
Om dig
Du er struktureret og idérig, du tænker helhedsorienteret og i løsninger samt bevarer overblikket - også når du går i dybden med en sag. 

Vi forestiller os at: 

  • Du har en længevarende videregående samfundsvidenskabelig uddannelse eller tilsvarende.  
  • Du har enten nogle års relevant erhvervserfaring fra en lignende funktion eller, at du er nyuddannet.
  • Du tænker analytisk og evner at formidle komplicerede problemstillinger sikkert og forståeligt på skrift og i tale. 
  • Du er resultatorienteret og er bevidst om, at slutproduktet skal give mening for aftagerne.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til Excel, MS Sharepoint, GIS og Business Intelligence værktøjer, men det er ikke et krav. Blot skal du være indstillet på at lære disse arbejdsredskaber at kende, så du kan anvende dem i den daglige opgaveløsning.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for Akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og AC. Stillingen er en fuldmægtigstilling, og der ydes et rådighedstillæg i henhold til overenskomsten. 

Der vil være mulighed for at forhandle personlige tillæg med baggrund i individuelle kvalifikationer. 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan opnås sikkerhedsgodkendelse, samt at denne kan opretholdes under hele ansættelsesforholdet.

Interesseret? 
Du er velkommen til at ringe til Martin Reland på tlf.nr. 4590 6470 for at høre mere om stillingen. Du kan også læse mere om os på www.brs.dk

Sådan søger du:
Ansøgningsfristen er mandag den 27. juni 2016 kl. 12:00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i løbet af juli måned. 

Send din ansøgning via "Ansøg" linket her på siden

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder