Jobbet "2 testmanagere til nyoprettet afdeling i Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du planlægge og styre testen i et projekt, bidrage til hvordan vi skal teste i fremtiden, og samtidig coache dine kolleger i, hvordan vi bedst sikrer os, at et produkt er testet godt nok? Så tilbyder vi et fleksibelt job, der giver dig masser af mulighed for at præge din egen rolle og hverdag, med rigelig plads til udvikling – alt sammen i Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern.

Helt ny afdeling – masser af erfaring
Du bliver en del af IT-Teststyring og Udvikling, en nyoprettet afdeling i vores IT- og Digital Innovationsafdeling. Du får primær lokation i Virum, men du vil også komme til Haslev, Svinninge eller andre af vores lokationer i forbindelse med projekter.

Afdelingens rolle er at understøtte vores IT-projektarbejde og sikre, at testen i de enkelte projekter bliver planlagt og gennemført efter aftale, samt at test som område bliver modnet. Her vil du være med til at opbygge afdelingen og definere dets rolle internt i Andel. Og i takt med, at afdelingen bliver forankret i koncernen, vil du være med til at modne koncernen og den måde, vi bruger test på.

Du kommer ikke til at starte alting fuldstændig fra bunden eller stå alene med det. Der er enormt meget erfaring at tage fra, og alle er åbne for at hjælpe,” fortæller afdelingsleder Søren Wassard.

Orkestrer testen fra A til Z
Som testmanager er du ansvarlig for styring af testen undervejs i et projekt. Det er dermed dig, der udarbejder testplaner og sørger for bemanding af testpersonale. Samtidig er du ansvarlig for, at testen altid lever op til de gældende standarder i Andel.

Du vil blandt andet samarbejde med projektledere, forretningen, procesfolk, arkitekter og andre relevante profiler. Her sikrer du, at de rigtige interessenter inddrages i de rigtige faser af testen.

Dermed kommer din hverdag til at gå med at:

  • sætte rammerne for testarbejdet i projektet, uagtet hvilken udviklingsmodel der er tale om
  • udarbejde relevante testartefakter, herunder planer og rapporter
  • sikre, at testmiljøer og testdata lever op til projektets krav
  • facilitere risikoworkshops samt dokumentere og arbejde ud fra en risikobaseret tilgang
  • være sparringspartner for alle relevante projektmedarbejdere og undervise både projektledelsen og forretning i test og brugen af testværktøjer
  • følge op på afvikling af test og rapportere omkring status, observeret kvalitet og andre relevante datapunkter

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Du bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, og hvor forandringer er en naturlig del af vores spændende fælles rejse og hverdag. Desuden tager vi os godt af vores kolleger:

Vores personaleforening er meget aktiv og arrangerer bl.a. DHL, koncerter og teaterforestillinger. Du får i det hele taget masser af muligheder for at lære dine kolleger at kende, fx til vores julefrokoster og sommerfester,” fortæller Søren.

Vi har også fokus på din personlige og faglige udvikling. Løn efter kvalifikationer indeholder bl.a. forsikringsordning, fleksible arbejdstider, betalt mobiltelefon og internetadgang, adgang til motionsrum samt mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads.

Selvstændig kollega med analytisk tilgang
Det vigtigste er, at du er en dygtig testmanager. Det kan man blive på mange måder, og den rigtige personlighed er helt essentiel. Du er bl.a. altid klar på at kaste dig ud i nye ting og sætter en ære i at følge dine opgaver til dørs. Samtidig kan du altid holde hovedet koldt, når tingene brænder på, er pragmatisk og frisk på en mere filosofisk snak omkring test. 

Det er en fordel, at du har en videregående uddannelse, da der er brug for, at du har en analytisk tilgang og evnerne til at omsætte teori til praksis. Desuden har du:

  • en ISTQB Advanced Test Manager certificering, en lignende certificering eller er i stand til at dokumentere en tilsvarende viden
  • erfaring med testmanagement i større projekter
  • praktisk erfaring med test både i en agil og i en mere vandfaldsorienteret kontekst
  • et højt niveau på dansk og engelsk, både på skrift og i tale.

Derudover er det en fordel, men ikke et krav hvis du har:

  • erfaring inden for energibranchen eller med ERP-systemer
  • anden relevant certificering, måske ISTQB CTFL Agile Tester Extension, ISTQB ATLaS, iSQI CAT eller iSQI PAQ.

Er Andel i bevægelse – vil du med på rejsen?
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV via "Ansøg" linket hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Søren Wassard på 23 83 34 66.

Vi holder samtaler løbende, og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Vi glæder os til at høre fra dig!